Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Arbejdstilsynet sætter fokus på transport af gods

Torsdag 30. januar 2025 kl: 13:04
Af: Redaktionen

En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem. Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i godstransportbranchen, der er kendetegnet ved en omskiftelig hverdag i trafikken, kunder med forskellige af- og pålæsningssteder, lastearbejde i al slags vejr og tidspres. Kampagnen omfatter blandt andet opsøgende dialog med chauffører på rastepladser, af- og pålæsningssteder med videre

Arbejdstilsynet peger på, at chaufførerne selv kan gøre meget for deres egen sikkerhed ved at være opmærksomme på, hvordan de kører, løfter, læsser og bruger tekniske hjælpemidler.


Men samarbejdet med vognmand, speditører, producenter, leverandører og de forhold, som arbejdet foregår under ude hos kunderne, er mindst lige så vigtige og har mindst lige så stor betydning.


Det er baggrunden for, at Arbejdstilsynet lancerer en indsats, der sætter fokus på at forebygge ulykker og styrke sikkerhedskulturen hele vejen fra godset bliver sendt til det bliver leveret hos modtageren.


Kunden har betydning for sikkerheden
- Kunder har en stor betydning, når de får leveret eller afhentet gods. De kan være med til at løfte sikkerheden i chaufførernes arbejdsmiljø. Hvis vi skal skabe et godt arbejdsmiljø, kræver det, at vi alle er villige til at tage ansvar for chaufførers arbejdsmiljø, når vi får leveret gods, siger Lars Uldall Beck fra Arbejdstilsynet.


Chauffører kan eksempelvis blive forsinket i trafikken eller opleve aggressive personer, der bliver vrede over, at de holder og spærrer med deres lastbiler eller varevogne. Der er også kunder, som presser chauffører til at løfte lidt mere, end chaufføren selv føler er ansvarligt.


Opbakning fra vognmanden 
Chaufføren er ofte alene og må klare opgaverne under de forhold, der er på stedet. Derfor er opbakning fra vognmanden afgørende.


- En central del af vognmandens ledelse består i at sikre, at chaufførerne har kompetencer til at kunne risikovurdere på egen hånd, håndtere konflikter og har den nødvendige opbakning til at sige fra, når sikkerheden ikke er i orden. Det stiller krav til ledelsen og en god dialog mellem leder og chauffør, siger Lars Uldall Beck.


Fra 2016-22 skete der over 25 dødsulykker inden for branchen "Transport af gods". Ulykker sker typisk i forbindelse med af- og pålæsning af gods, samt ved arbejde og kørsel i trafikken.


Om indsatsen:
  • Helhedsindsatsen om arbejdsulykker i transport af gods omfatter:
  • Målrettede virksomhedsforløb med fokus på læring om forebyggelse af ulykker og udveksling af erfaringer med andre virksomheder i branchen
  • Opsøgende dialog med chauffører på rastepladser, af- og pålæsningssteder med videre
  • Kommunikation om forebyggelse af ulykker
  • Netværksaktiviteter i samarbejde med branchens egne aktører
  • Analyse og vidensopsamling om årsager til ulykker i branchen

Helhedsindsatsen i transport af gods finder sted i 2025, og er en del af handlingsplanen mod arbejdsulykker fra juni 2023.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skruetrækker holdt håndbremsen
- Kasser med grus skal hjælpe lastbilchauffører i snevejr
- Arbejdstilsynet sætter fokus på transport af gods
- Papirklips udløste ild til lastbil
- Kartofler kører med fire-akslet tip-trailer
- Motorvejsberegninger skal opdateres
- Vognmand i Sevel kører ud med 520 blå løvekræfter
- Norsk pakkedistributør kører elektrisk i 79 byer i Danmark
- Lille vognmandsforretning i Vesthimmerland er endt i Skifteretten
- EU-Domstolen afviser sag om statsstøtte til dansk postselskab
- Skraldebiler er blevet mere lydløse
- Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst