Tysk logistik-koncern overtager logistik-jointventure i Finland
Tirsdag 28. januar 2025 kl: 11:01
Af: RedaktionenFinsk biogaslastbil tæt ved Dachsers logistikcenter i Kerava. (Foto: Dachser)
Med virkning fra 15. januar i år har den tyske transport- og logistik-koncern, Dachser SE, der har hovedsæde i Kempten i det sydlige Tyskland, overtaget alle aktier i det finske jointventure-selskab, Dachser Finland Oy, som Dachser-koncernen etablerede i samarbejde med ACE Logistics Group i 2013
Med overtagelsen af Dachser Finland Oy vil den tyske koncern kunne styrke sit vejtransportnetværk i Nordeuropa. Tidligere ejede parterne hver 50 procent af aktierne.
Dachser vil efter overtagelsen integrere Dachser Finland Oy fuldt ud i sin nordiske vejtransportorganisation, som ledes af Peter Hut, der er Managing Director for Dachser Nordic European Logistics. Tuomas Leimio fortsætter som Managing Director for virksomhedens vejtransportaktiviteter i Finland.
Dachsers mål med opkøbet er at kunne tilbyde integrerede transport- og logistiktjenester for industri- og forbrugsvarer samt fødevarer i regionen plus at sikre effektive sø- og luftfragtforbindelser gennem forretningsenheden Air & Sea Logistics.
Dachser har samarbejdet med ACE Logistics Group, der har hovedkontor i Tallinn i Estland, i den baltiske region i over 25 år. ACE er fortsat en vigtig partner i Dachser's europæiske vejtransportnetværk i Baltikum og Ukraine.
Dachser beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere i Finland, Sverige, Danmark og Norge. For yderligere at styrke sin tilstedeværelse i Norden købte Dachser i starten af 2024 den svenske fødevarelogistikvirksomhed Frigoscandia AB og har for nylig investeret i nye faciliteter i Kristiansand i Norge og i Aalborg. I Sverige udvider Dachser i Jönköping og Landskrona - begge steder flytter virksomheden til større faciliteter. Derudover åbner Dachser et nyt logistikcenter i Tampere-Pirkkala lufthavn i Finland i februar i år.
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Skruetrækker holdt håndbremsen
- Kasser med grus skal hjælpe lastbilchauffører i snevejr
- Arbejdstilsynet sætter fokus på transport af gods
- Papirklips udløste ild til lastbil
- Kartofler kører med fire-akslet tip-trailer
- Motorvejsberegninger skal opdateres
- Vognmand i Sevel kører ud med 520 blå løvekræfter
- Norsk pakkedistributør kører elektrisk i 79 byer i Danmark
- Lille vognmandsforretning i Vesthimmerland er endt i Skifteretten
- EU-Domstolen afviser sag om statsstøtte til dansk postselskab
- Skraldebiler er blevet mere lydløse
- Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |