Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Storebæltsbroen blev løftet med biler på kørebanen

Fredag 29. november 2024 kl: 10:09
Af: Redaktionen

Storebæltsbroen blev løftet med biler på kørebanen
I baggrunden kan man se en af de i alt 12 specialdesginede donkrafte, der løfter broen. Tilsammen har de en løftekapacitet på 9.000 ton. (Foto: Sund & Bælt)

Sund & Bælt har for førte gang - og efter flere års forberedelser - løftet den vestlige del af Storebæltsbroen. Formålet med at løfte broen er, at de vitale dele, der giver broen fleksibilitet, skal udskiftet. Det første løft, der fandt sted torsdag, var et prøveløft og blev udført ved hjælp af 12 specialdesignede donkrafte, som tilsammen har en løftekapacitet på 9.000 ton

I over 25 år har Storebæltsbroen forbundet Fyn og Sjælland og gjort det enklere for rejsende i bil og tog at krydse landet. For at sikre, at broen forbliver i topform, laver Sund & Bælt løbende forskellige typer vedligehold. Nu er turen kommet til en helt speciel del af broens konstruktion, som gør broen fleksibel.


Den næsten syv kilometer lange vestbro hviler på brolejer. Mellem lejernes over- og underdel ligger en glideplade, som består af teflon. Glidepladerne sikrer, at broen kan udvide sig, når det er varmt, og trække sig sammen, når det bliver koldt. Efter godt 25 års slid er det blevet tid til, at pladerne skal udskiftes.


For at det kan lade sig gøre, kræver det, at Storebæltsbroen - eller i hvert fald den øverste del af broen -  løftes, så lejerne kan tages ud. Et arbejde, der har krævet flere års forberedelse og specialdesignede værktøjer og udstyr.


- Man kan ikke slå op i en manual, når man skal løfte Storebæltsbroen, der vejer flere tusinde ton. Hver enkelt del af broen er unik, og derfor tør jeg godt kalde det en stor ingeniørbedrift, at vi nu efter mange måneders arbejde, har fundet en sikker og effektiv metode, siger Sophie Juulsgård, der er ingeniør og projektleder i Sund & Bælt.


Broen løftes uden at påvirke trafikken
Torsdag i denne uge udførte Sund & Bælt et prøveløft på én af de i alt 64 bropiller. Broløftet skete ved hjælp af 12 specialdesignede donkrafte, som tilsammen har en løftekapacitet på 9.000 ton. De kan løfte broen cirka 20 millimeter, hvilket skaber lige præcis nok plads til, at brolejerne kan tages ud, så glidepladerne kan udskiftes og lejerne renoveres. Ved prøveløftet blev lejerne dog ikke udskiftet.


- Det har været helt afgørende for os at finde en metode, hvor vi kan udføre broløftene uden at påvirke trafikken, da det vil tage flere år at udskifte alle glidepladerne. Derfor er vi både lettede og stolte over, at prøveløftet er gået efter planen, siger Sophie Juulsgård.


Efter det vellykkede prøveløft skal Sund & Bælt finde en entreprenør til at udføre udskiftningen af glidepladerne på alle de 64 bropiller. Når entreprenøren er fundet via et udbud, vil udskiftningen gå i gang. Arbejdet forventes at tage mellem tre og fem år.


Lidt fakta om Storebæltsbroen:
  • Storebæltsforbindelsen stod færdig i 1998, men lejerne blev installeret i 1995
  • Vestbroen består af brofag på ca. 110 meter. De skal løftes et ad gangen. Et brofag vejer ca. 5.500 ton, svarende til vægten af 225 lastvognstog hver med en totalvægt på 40 ton
  • Brolejerne, som skal tages ud og renoveres, vejer mellem 5,5 og 7,5 ton
  • Glidepladerne er 6 mm tykke, når de er nye. Glidepladerne bliver slidt, når broen bevæger sig, og skal skiftes, når de har en tykkelse på 3 mm
  • Hos Sund & Bælt er det projektchef Finn R. Gottfredsen, som står i spidsen for projektet sammen med hans kollegaer Sophie Juulsgård og Martin Duus Havelykke
  • Rambøll er rådgiver på opgaven
  • Donkraftene til prøveløftet er leveret af Hytor, mens HRS i Korsør har stået for det praktiske arbejde ved prøveløftet

Vedligeholdelsen kommer til at ske, uden at bilisterne bemærker det.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Storebæltsbroen blev løftet med biler på kørebanen
- En ny intermodal transportløsning skal reducere CO2-udslippet med 68 procent
- - Jeg vil være en moderne leder
- Lille togbane kørte knap 30.000 kroner ind til velgørenhed
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
- Afmatning og aflyst aktiekøb får rederikoncern til at skrue ned for forventningerne
- Dansk rederikoncern opsiger aktiekøbsaftale med tyrkisk selskab
- Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
- SVM-Regeringens Klimaprogram 2024 er lagt fram
- Rapport om mulige miljøkonsekvenser ved nye overhalingsspor nær Kalvebod er sendt i høring
- Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst