Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel

Onsdag 8. oktober 2025 kl: 10:57
Af: Redaktionen

44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel

Banedanmark har i efteråret en 155 ton tung og 44 meter lang skinnefræser på sporene i Danmark, hvor den har ti opgave at fræse små revner i skinnerne væk. Fra 15. til 21. oktober kører skinnefræseren Vendsyssel - med en enkelt afstikker syd for Limfjorden


Skinnerevnerne kan dårligt ses med det blotte øje, så den store og tunge maskine udfører et større præcisionsarbejde nat efter nat i den kommende tid. Med på fræsetoget er et hold specialister, der styrer såvel fræseren som de slibe- og fræsehjul, der er i arbejde. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og i arbejdsgangen kan togets fræsehjul dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage. 


Når de små revner er væk fra skinnerne, holder de længere, og togene skal ikke sætte tempoet ned. 


- Skinnerne holder længere, og risikoen for skinnebrud mindskes, når vi fræser revnerne væk.  Det bliver også lettere for togene at overholde køreplanerne, for der bliver er færre steder, hvor togene skal sætte tempoet ned, og samtidig holder vi skinnenettet i god form, hvilket giver færre skader, siger Pernille Skovrup,  der er sektionschef i Banedanmark.


Kører om natten - klargøres om dagen
Fræsetoget kører om natten for at genere togdriften mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort, så det er klar til næste nats etape.


- Det er vigtigt med en effektiv vedligeholdelsesindsats, som kan udføres samtidig med, at trafikken forstyrres mindst muligt. Derfor kører skinnefræseren om natten, siger Pernille Skovrup.


Køreplanen er lagt efter, at et andet tog - måletoget - har været ude at inspicere det statslige jernbanenet, og skinnefræseren kommer på årets efterårsturné rundt til både stærkt trafikerede strækninger og til jernbaner, hvor trafikken er knap så intens.


Ved at benytte måletoget opspores fejlene på et tidligere stadie end førhen, hvilket gør vedligeholdelsesarbejdet lettere.


Fræsetoget behøver normalt en til tre passager for at fjerne en revne. På en nat kan skinnefræseren fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernet bliver herefter kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden det bliver genanvendt.


Vedligehold betaler sig
For Banedanmark er det vigtigt, at alle komponenterne på jernbanen ikke blot fungerer - men at de også fungerer længst muligt. Skinner, sporskifter, ballast, bomme og al det andet hardware på banen bliver udskiftet, når de forskellige dele har nået deres udløbsdato.


Er jernbanen godt vedligeholdt, så holder de enkelte dele længere, hvilket sparer jernbanen for udgifter og passagererne for ærgrelser. Set i det lys er skinnefræsningen en vigtig opgave, fordi nætternes arbejde med specialtoget forlænger skinnernes levetid.


Fakta om fræsetoget:
  • Fræsetoget er knap 44 meter langt
  • Vægten er 155 ton med fræsespånerne
  • Fræsetoget har to fræsehjul og et slibehjul i hver side
  • Afhængig af, hvor store revnerne er, og hvor på jernbanenettet de befinder sig, kan skinnefræseren fjerne op til ti revner pr. nat
  • Det støjer kun moderat, når fræsetoget arbejder, mens klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads

Fræsetoget kører efter følgende plan:
  • 15.-16. oktober - Lindholm-Aalborg Lufthavn, Lindholm-Brønderslev
  • 16.-17. oktober - Hjørring-Sindal
  • 17.-18. oktober - Vrå-Kvissel
  • 18.-19. oktober - Hjørring-Kvissel
  • 19.-20. oktober - Lindholm-Vrå
  • 20.-21. oktober - Skørping-Aalborg

I dagtimerne klargøres skinnefræseren på følgende stationer:
  • 15.-19. oktober - Brønderslev
  • 20. oktober - Aalborg


Interesserede kan læse mere om skinnefræseren her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel
- Baneanlægget i Aarhus blive digitalt
- Sidste etape af sporfornyelse på sjællandsk hovedstrækning går i gang
- Nye togvogne er godkendt og må køre over grænsen
- Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg bliver afsluttet i løbet af efteråret
- Bus påkørte jernbanebom
- Det første IC5-tog er ankommet til Danmark
- Politisk flertal giver penge til øget sikkerhed ved perronovergange
- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst