Narkohund opsnusede 7.500 pregabalin-piller i forsendelse
Onsdag 27. november 2024 kl: 13:33
Af: RedaktionenToldstyrelsen har beslaglagt et parti af det smertestillende lægemiddel pregabalin, som en af Toldstyrelsens narkohunde fandt, da Toldstyrelsen fornyligt gennemførte en narkokontrol af forsendelser. Narkohundene er trænet til at finde opioider - eksempelvis heroin, opium og morfin - men ved kontrollen opsnusede en af Toldstyrelsens narkohunde også på et beslægtet stof i en forsendelse
Da den pågældende forsendelse blev åbnet, kunne tolderne konstatere, at den indeholdt 7.500 pregabalin-piller.
Pregabalin er registreret som lægemiddel i Danmark, og det er ikke klassificeret som narkotika, ligesom det er i Norge og Sverige. Studier peger på, at pregabalin muligvis bruges som et alternativ til opioider, og det konkluderes også, at der blandt personer med misbrug, især af opioider, er en større risiko for pregabalin-misbrug.
- Toldstyrelsen har et stort fokus på beslag af opioider og stoffer, der kan bruges som alternativer. I år har Toldstyrelsen haft 26 sager med indsmugling af pregabalin i stigende mængder, og vi reagerer løbende på risikovurderinger og de efterretninger, vi får, så vi kan lave den bedst mulige kontrol på området, siger Jeppe Kjærgaard, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Toldstyrelsen samarbejder med politiet om kontrollen af forskellige former for narkotika for at begrænse ulovlig import og handel i Danmark. Sagerne bliver overdraget til politiet, der som ansvarlig myndighed står for den videre efterforskning.
Den aktuelle sag er overdraget til Københavns Politi.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent
- Fire fire-akslede tiptrailere er bygget til asfalttransport
- Udstationeringssatser bliver opdateret pr. onsdag 1. juli
- Svensk-dansk postkoncern bygger ny terminal i Nordsverige
- Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Når man ikke kan køre under...
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




