Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
POLITIET KOMMER MED GODT RÅD TIL STUDENTER:

Pas på hovedet, når du fejrer huen

Tirsdag 23. juni 2026 kl: 13:08
Af: Redaktionen

- Sidste år så vi nogle frygtlige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel. På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen, siger Henrik Fobian, der er vicepolitiinspektør for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn, som også har køretøjer til studenterkørsel som kontrol- og indsatrsområde


Politiets tre tungvognscentre gennemfører i den kommende tid målrettede kontroller af studentervogne i forbindelse med årets studenterkørsel. Som noget nyt sætter politiet i år fokus på sikker adfærd blandt unge på studenterkørsel. Baggrunden er flere alvorlige ulykker med hovedskader under studenterkørsel sidste år. 


- Sidste år så vi nogle frygtlige ulykker med unge, der kom til skade under studenterkørsel. På den baggrund har de tre tungvognscentre besluttet, at vi i år ikke kun vil have fokus på at kontrollere køretøjerne, men også prøve at tale til de unges fornuft, så de forhåbentlig også tænker på deres sikkerhed, når de fejrer huen,” fortæller Henrik Fobian, der er vicepolitiinspektør for Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn.


Politiet opfordrer derfor studenterne til at holde kroppen inden for vognen, ikke stikke hovedet op over vognens tag, samt være opmærksomme på løse genstande, der kan udgøre en risiko under kørslen. Politiet deler i den kommende tid budskaberne for god adfærd under studenterkørsel på sociale medier.
 

Politiet peger derudover på, at de vanlige kontroller af vogne skal være med til sikre, at studenterkørslen gennemføres på en sikker og forsvarlig måde.

 
Kontrollerne omfatter blandt andet:
  • Chaufførens kørekort samt overholdelse af reglerne om køre- og hviletid
  • Gyldig dokumentation for syn og køretøjets indretning
  • Dokumentation for gyldig forsikring
  • Kontrol af brandslukkere

Kontrol af indretning:
  • Siddepladserne er forsvarligt fastgjort af hensyn til personerne på ladet
  • Siderne har den korrekte højde for at undgå at personerne på ladet falder ud
  • At køretøjet er indrettet så personerne kan forlade det ved egen hjælp i en nødsituation

Der gælder desuden særlige regler for studenterkørsel. Kun personer, der umiddelbart har afsluttet en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed, må deltage i kørslen. Der må ikke medtages flere passagerer på ladet, end køretøjet er godkendt til, og studentervogne må hverken køre på motorveje eller motortrafikveje med studenter


Hastighedsgrænserne for studentervogne med studenter er:
  • 40 km/t i tættere bebygget område
  • 60 km/t uden for tættere bebygget område




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst