Busterminal i København er klar til test af informationssystem
Onsdag 6. november 2024 kl: 10:57
Af: RedaktionenFra torsdag testes det nye trafikinformationssystem ved Københavns busterminal, der åbnede 6. juni. Med det nye trafikinformationssystem vil det blive muligt at se på skærmene, hvor og hvornår busserne kører ved busterminalen, der ligger ved Dybbølsbro i København
Det nye informationssystem skal først igennem en såkaldt integrationstest, der skal sikre, at systemet viser de rigtige informationer til passagererne. Samtidigt skal trafikselskabet Movia, som får ansvaret for den daglige drift af trafikinformationssystemet, træne sin driftsorganisation i at bruge systemet.
Systemet består af skærme, signaler og videokameraer. Skærmene viser, hvornår de enkelte busser ankommer og kører, og fra hvilken platform. Signalerne viser buschaufførerne, hvilken platform de skal køre til, mens videokameraer blandt andet bruges til at følge trafikafviklingen på terminalen. Derudover kan passagerer, som er ankommet med bus, se de kommende togafgange fra den nærliggende S-togsstation Dybbølsbro og den nye metrostation Havneholmen.
- Testen starter torsdag morgen, og vi forventer, at den varer tre uger. Hvis testen viser problemer med systemet, bliver det slukket, indtil fejlene er udbedret, så passagerer ikke risikerer at modtage forkert information, siger projektchef Mette Menne Vikjær, Vejdirektoratet.
Når testen er gennemført og godkendt, vil trafikinformationssystemet efter en prøvedriftsperiode overgå til almindelig drift.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Forsøg med gratis lokalbusser kører ud i Holstebro
- Køre- og hviletidskontrollen bliver udvidet og forbedret fra 1. januar
- Busterminal i København er klar til test af informationssystem
- Den elektriske busandel kører mod 50 procent i Aarhus
- Den kollektive trafik er blevet billigere i drift
- Dansk rederikoncern har sagt farvel til en historisk rute
- Dieseltyve besøgte en grusplads med busser
- Hastigheden på motorvej ved Aarhus bliver sænket
- Så røg den undskyldning - Busser og letbane kører oftere end mange tror
- Forskellen på passagertallet var på 164
- Elektrisk minibus havde premiere i Bella Center
- Magasinet Bus 10 - 2024 er udkommet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |