Shipping-virksomhed fra Esbjerg åbner nyt kontor i Warszawa
Mandag 26. august 2024 kl: 10:45
Af: RedaktionenBlue Water- koncernen, der har hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter over det meste af verden, har åbnet et nyt kontor i den polske hovedstad, Warszawa. Det nye kontor i Warszawa skal håndtere almindeligt gods til søs og i luften med fokus på både import og eksport
Medarbejderne på kontoret i Warszawa vil arbejde tæt sammen med Blue Water's kontorer rundt om i verden, herunder i Asien, for at levere effektive og omfattende logistikløsninger.
- Åbningen af et kontor i Warszawa er en vigtig strategisk tilføjelse til Blue Waters netværk. Det nye kontor i Warszawa vil hjælpe os med at tilbyde skræddersyede logistikløsninger til vores kunder og styrke vores globale tilstedeværelse, siger Palle Kamstrup, der er Blue Waters Senior Vice President Sea & Air.
Lokal viden og international erfaring
Kontoret i Warszawa bliver ledet af Anna Szymanowicz, der har over 25 års erfaring indenfor transport og logistik. Som Country Manager Sea & Air vil Anna Szymanowicz bruge sin omfattende viden og ekspertise sammen med de øvrige medarbejdere for sikre, at Blue Waters aktiviteter i Polen får succes.
- Jeg er glad for at stå i spidsen for vores nye kontor i Warszawa, Anna siger Szymanowicz og fortsætter:
- Vores team er dedikeret til at yde førsteklasses service. Vi vil bruge vores lokale viden og internationale erfaring til at drive Blue Waters udvidelse i Polen.
Blue Water fortsætter med at operere med lokale hold, hvor koncernen har kontorer. Det sikrer en lokal service med global ekspertise og erfaring. Kontoret i Warszawa er Blue Waters tredje kontor i Polen, og det kommer oven i de eksisterende kontorer i Gdansk, som fokuserer på køletransport, og Szczecin, som har specialiseret sig i vindtransport.
Lidt om Blue Water:
- Blue Water-koncernen er en global udbyder af alle former for logistiktjenester i moderne supply chain management
- Virksomheden blev grundlagt i 1972 i Danmark har i dag over 2.500 medarbejdere fordelt på 80 kontorer verden over
- Hvert Blue Water-kontor kombinerer koncernens globale netværk med lokal ekspertise
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Rønne havn ansætter økonomidirektør fra Det Grå Guld
- - Jeg vil være en moderne leder
- 40 maritime virksomheder står sammen i Hirtshals
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Søfartsstyrelsen får ny direktør fra årsskiftet
- Rejser til Kina bliver visumfri frem til udgangen af 2025
- Royalt besøg fra Holland markerer en milepæl for CO2-lagring i Danmark
- Færgerederi blev prist for ny el-færge
- Bornholms største havn har afsluttet tredie etape af en større udbygning
- Rederi skifter kød ud med ærter
- Raterne er steget 4 procent på en uge
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |