Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed

Fredag 15. november 2024 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Den danske rederikoncern, DFDS, som fredag 1. november opsagde en aftale om at købe tyrkiske Ekol Logistics' internationale transportnetværk, oplyser fredag, at der er indgået en aftale om nye betingelser, så handlen alligevel kan gennemføres

DFDS oplyser, at den væsentligste ændring i betingelserne er, hvor meget gæld, der indgår i aftalen. Derudover har DFDS fået en option på at forlænge varigheden af havneterminalaftalen med Yalova Port.


Ekol Logistics transporterer varer mellem Tyrkiet og Europa med egne kontorer og faciliteter i 10 europæiske lande. Over halvdelen af transporterne er intermodale gennem kombinationer af vej, færge og jernbane, hvilket gør Ekol Logistics til den største kunde i DFDS' fragtfærge-rutenetværk i Middelhavet.


- DFDS’ køb af Ekols internationale transportnetværk styrker i høj grad vores evne til at drive en pålidelig og effektiv transportinfrastruktur, der understøtter Tyrkiets fortsatte vækst som produktionshub. Givet de reviderede vilkår, gennemarbejdede forretnings-planer og styrken af vores udvidede netværk er vi godt positioneret til at forsvare og styrke vores aktiviteter i Middelhavet, siger Torben Carlsen, der er koncernchef og administrerende direktør i DFDS.


Ahmet Musul, der er grundlægger af og formand for bestyrelsen i Ekol Logistics, udtrykker sin glæde ved, at DFDS og Ekol Logistics fandt sammen igen efter opsigelsen af købsaftalen 1. november.


- Den strategiske logik i salget af Ekol Logistics' internationale transportnetværk til vores mangeårige partner DFDS er stærk. På vegne af alle mine gode kollegaer er jeg derfor meget glad for, at vi fandt sammen igen og fik revideret aftalen. En ny væksthistorie kan begynde, siger Ahmet Musul.


Ekol Logistics transportnetværk er bygget op omkring et partnerskab siden 2019 med DFDS gennem en langsigtet kundeaftale, der giver stabil adgang til færgekapacitet i Middelhavets rutenetværk.


DFDS peger på, at købet af Ekol Logistics' internationale transportnetværk er i overensstemmelse med koncernens strategien for DFDS’ transportnetværk, der er fokuseret på at flytte gods i trailere med færge, vej og jernbane og på at tilbyde komplementære logistikløsninger.


Med købet af Ekol Logistics internationale transportnetværk tilføjer DFDS vejtransport til sit fragtfærge-rutenetværk i Middelhavet og udvider dermed sit gennemprøvede nordeuropæiske færge/vej-forretningsmodel Middelhavsregionen.


DFDS’ logistiknetværk udbygges med aftalen også på tværs af Europa, og det eksisterende transportnetværk forbindes med Tyrkiet, hvilket gør det muligt at tilbyde end-to-end transport- og logistikløsninger mellem Tyrkiet og Europa direkte til slutkunder. Købet udvider desuden DFDS’ netværk til en højvækstregion understøttet af nearshoring af forsyningskæder til Europa.


DFDS overtager Ekol Logistics for en gældfri pris på 1,8 milliarder kroner. Transaktionen finansieres af en kombination af lånefinansiering og brug af eksisterende likvide midler.


DFDS oplyser, at alle relevante myndighedsgodkendelser er modtaget.


Om Ekol Logistics' internationale transportnetværk:
  • Ekol Logistics transporterer varer for producenter mellem Tyrkiet og Europa ved brug af primært trailere for at minimere rejsedage, da de fleste transporterede varer er tidsfølsomme
  • Ekol Logistics' internationale transportnetværk er sat op til både intermodale transporter og til kun vejtransport, der udføres af hovedsagelig egen kørsel og færge/jernbanetransport leveret af tredjeparts færge- og jernbaneoperatører. Omkring 80 procent af alle transporter kombinerer transportformer
  • DFDS er selskabets hovedleverandør af færgetransport mellem Tyrkiet og Europa
  • Ekol Logistics' internationale transportnetværks kunder er hovedsageligt europæiske og globale producenter med produktions- eller samlefabrikker i Tyrkiet og Europa samt tyrkiske eksportvirksomheder
  • Primære sektorer, der betjenes, er bilindustrien, industrielle dele og tekstiler/tøj
  • Ekol Logistics' internationale transportnetværk tilbyder kunderne både hel-læs (FTL) og part-læs (LTL) transporter med en fordeling på omkring 60/40 samt komplementære tjenester - eksempelvis toldbehandling
  • De tre største transportkorridorer er Tyrkiet-Tyskland efterfulgt af Spanien og Frankrig
  • Ekol Logistics' internationale transportnetværks egne kontorer og faciliteter drives i 10 europæiske lande for at servicere kunder og kørselsaktiviteterne
  • Ekol Logistics' internationale transportnetværk opererer omkring 5.800 ejede udstyrsenheder herunder 1.300 lastbiler, 3.900 trailere/veksellad og 600 containere. Der er 26 faciliteter i Europa med et samlet areal på 120.000 kvadratmeter. Omkring 75 procent er omlastningsterminaler til LTL-transporter, og resten er lagerbygninger






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- - Jeg vil være en moderne leder
- 40 maritime virksomheder står sammen i Hirtshals
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Søfartsstyrelsen får ny direktør fra årsskiftet
- Rejser til Kina bliver visumfri frem til udgangen af 2025
- Royalt besøg fra Holland markerer en milepæl for CO2-lagring i Danmark
- Færgerederi blev prist for ny el-færge
- Bornholms største havn har afsluttet tredie etape af en større udbygning
- Rederi skifter kød ud med ærter
- Raterne er steget 4 procent på en uge
- Omsætningen hos rederikoncern steg i året tredie kvartal

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst