Shipping-virksomhed fra Esbjerg åbner nyt kontor i WarszawaMandag 26. august 2024 kl: 10:45 Af: RedaktionenBlue Water- koncernen, der har hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter over det meste af verden, har åbnet et nyt kontor i den polske hovedstad, Warszawa. Det nye kontor i Warszawa skal håndtere almindeligt gods til søs og i luften med fokus på både import og eksport Medarbejderne på kontoret i Warszawa vil arbejde tæt sammen med Blue Water's kontorer rundt om i verden, herunder i Asien, for at levere effektive og omfattende logistikløsninger. - Åbningen af et kontor i Warszawa er en vigtig strategisk tilføjelse til Blue Waters netværk. Det nye kontor i Warszawa vil hjælpe os med at tilbyde skræddersyede logistikløsninger til vores kunder og styrke vores globale tilstedeværelse, siger Palle Kamstrup, der er Blue Waters Senior Vice President Sea & Air. Lokal viden og international erfaring Kontoret i Warszawa bliver ledet af Anna Szymanowicz, der har over 25 års erfaring indenfor transport og logistik. Som Country Manager Sea & Air vil Anna Szymanowicz bruge sin omfattende viden og ekspertise sammen med de øvrige medarbejdere for sikre, at Blue Waters aktiviteter i Polen får succes. - Jeg er glad for at stå i spidsen for vores nye kontor i Warszawa, Anna siger Szymanowicz og fortsætter: - Vores team er dedikeret til at yde førsteklasses service. Vi vil bruge vores lokale viden og internationale erfaring til at drive Blue Waters udvidelse i Polen. Blue Water fortsætter med at operere med lokale hold, hvor koncernen har kontorer. Det sikrer en lokal service med global ekspertise og erfaring. Kontoret i Warszawa er Blue Waters tredje kontor i Polen, og det kommer oven i de eksisterende kontorer i Gdansk, som fokuserer på køletransport, og Szczecin, som har specialiseret sig i vindtransport. Lidt om Blue Water:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |