Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Personbiltrafikken over broerne steg - lastbiltrafikken faldt

Tirsdag 18. juni 2024 kl: 15:06
Af: Redaktionen

Personbiltrafikken stiger fortsat på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, mens lastbiltrafikken er faldet i årets første tre måneder. Trafikken bidrager til en stigning i periodens resultat. Det oplyser Sund & Bælt i sin seneste kvartalsrapport

På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 0,1 procent i første kvartal af 2024 sammenlignet med sidste år. Personbiltrafikken steg med 0,5 procent, mens lastbiltrafikken faldt med 2,2 procent. Indtægterne fra vejtrafikken var på 690 millioner kroner, hvilket var en stigning på 1,5 procent i forhold til de første tre måneder sidste år.


På Øresundsbron steg den samlede trafik i første kvartal med 4,8 procent i forhold til 2023. Personbiltrafikken steg med 5,9 procent, mens lastbiltrafikken faldt med 4,7 procent. Indtægterne fra vejtrafikken var på 335 millioner kroner og steg med 3,8 procent


Sund & Bælt A/S gør opmærksom på, at trafiktallene er påvirket af, at påsken faldt i april i år mod i marts sidste år. Det har betydet færre lastbiler og omvendt flere personbiler i årets første kvartal.


Indtægter fra koncernens jernbaneforbindelser er på niveau med samme periode sidste år.


- I årets første tre måneder er der en fremgang i trafikken over broerne, som er drevet af en stigning i personbiltrafikken, om end den er lavere, end vi så det sidste år. Lastbiltrafikken var faldende i årets første tre måneder, men på Storebæltsbroen ser vi nu en tendens til fremgang. Samlet bidrager trafikindtægterne til en stigning i periodens resultat, siger Sund & Bælts administrerende direktør Mikkel Hemmingsen.


I resultatopgørelsen er indregnet 50 procent af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, hvilket svarer til en indtægt på 211 millioner kroner, hvori er indeholdt positive dagsværdireguleringer på 62 millioner kroner. Resultatandelen før dagsværdireguleringer er positiv med 149 millioner kroner og på niveau med samme periode sidste år.


Koncernens nettofinansieringsomkostninger opgjort som de finansielle poster eksklusiv dagsværdireguleringer er 167 millioner kroner, hvilket er 126 millioner kroner højere end i samme periode sidste år først og fremmest på grund aftagende inflation i årets første kvartal.


Resultatet før værdiregulering og skat inklusiv resultatandel fra Øresundsbro Konsortiet I/S blev i perioden et overskud på 415 millioner kroner mod et overskud på 521 millioner kroner i 1. kvartal af 2023.


Værdireguleringer af koncernens gæld inklusiv andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S er en omkostning på 612 millioner kroner. I samme periode sidste år var værdireguleringer en omkostning på 656 millioner kroner. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post uden effekt på selskabets gældsafvikling, da gælden afdrages til nominel værdi.


Koncernens resultat efter skat blev et overskud på 801millioner kroner mod et underskud på 105 millioner kroner sidste år.


Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter første kvartal 15,7 milliarder kroner. Tilbagebetalingstiden er uændret 36 år med udløb i 2034.


På baggrund af udviklingen i 1. kvartal er det som udmeldt i årsrapporten for 2023 fortsat forventningen at realisere et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesordenen 1,6-1,9 milliarder kroner i 2024. Det baserer sig på en forventning om stigende trafikindtægter på 0,3 procent samt en grundforudsætning om inflation på 3,0 procent, hvortil den største usikkerhed fortsat vil være knyttet. En stigning på 1 procentpoint vil således belaste finansieringsomkostningerne og dermed også resultatet med ca. 155 millioner kroner


Forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger fortsat af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.


Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 31. marts*

Millioner kroner

2024

2023

Nettoomsætning, vej (Storebælt)

690

680

Nettoomsætning, jernbane (Storebælt og Øresund landanlæg)

78

77

Nettoomsætning øvrige

21

18

Nettoomsætning i alt

789

775

Omkostninger ekskl. Afskrivninger

-157

-145

Afskrivninger

-199

-217

Resultat af primær drift (EBIT)

433

413

Finansielle poster ekskl. Værdiregulering

-167

-41

Resultat før værdiregulering

266

372

Værdiregulering **)

550

-620

Resultat før andel fra Øresundsbro Konsortiet

816

-248

Øresundsbro Konsortiets resultatandel ***)

211

113

Resultat før skat

1.027

-135

Skat

-226

30

Resultat efter skat

801

-105


*Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 procent ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron.

**) Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles.

***) I resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet indgår i perioden en indtægt på 62 millioner kroner vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 149 millioner kroner Samlet set udgør resultatet før værdireguleringer og skat for koncernen inkl. Øresundsbro Konsortiet et overskud på 415 millioner kroner



Biltrafik over broerne 1. januar – 31. marts


Storebælt

Øresund

Biler pr. dag

2024

2023

Vækst 2024/23

2024

2023

Vækst 2024/23

Personbiler

27.052

26.922

0,5 pct. *

15.033

14.190

5,9 pct.

Lastbiler

4.317

4.415

-2,2 pct. **

1.782

1.869

-4,7 pct.

Busser

80

69

15,9 pct.

98

79

24,1 pct.

I alt

31.449

31.406

0,1 pct.

16.913

16.137

4,8 pct.

 
*   Korrigeres personbiltrafikken for forskydninger i placeringen af helligdage, faldt trafikken på Storebælt i perioden med 0,3 procent

** Korrigeres lastbiltrafikken for det lavere antal hverdage, steg 
 trafikken på Storebælt i perioden med 2,5 procent








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportministre snakkede om nattogsforbindelse
- Fransk togoperatør åbner ny jernbaneforbindelse mellem Polen og Spanien
- Overhalingsspor ved Kalvebod indgår i ny aftale om EU-støtte
- Jernbaneforum markerer 150 år med en jubilæumskenference
- Tunge lokomotiver skal også gennem store eftersyn
- Tysk kombiselskab transporterede 815.467 lastbillæs - 15,9 procent færre end året før
- Politisk flertal sætter udvidelsen af Aarhus Havn på pause
- - Det er en trist dag for dansk erhvervsliv
- Personbiltrafikken over broerne steg - lastbiltrafikken faldt
- Kong Frederik X indviede det første tunnelelement til Femern-forbindelsen
- 17 jernbaneoverkørsler mellem Roskilde og Kalundborg får nye bomme og signaler
- To transportministere mødtes i Glücksburg - og snakkede om kollektiv transport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst