Fransk togoperatør åbner ny jernbaneforbindelse mellem Polen og Spanien
Onsdag 26. juni 2024 kl: 13:39
Af: Redaktionen
Geodis, der blandt andet beskæftiger sig med intermodal transport og er en del af de statsejede franske jernbaner, SNCF, har udvidet sine godstogsforbindelser med en fast rute mellem Łódź i Polen og Barcelona i Spanien. Den nye forbindelse er den første direkte jernbaneforbindelse mellem de to lande
På den første tur kørte toget med 44 containere og veksellad fra godsterminalen i Łódź og nåede Barcelona efter tre dage, hvorfra den sidste del af transporten ud til modtagerne skete med lastbiler.
Senere samme dag returnerer toget til Polen med gods fra Spanien. Efterfølgende tog har også en kapacitet på 44 enheder, hvilket erstatter et tilsvarende antal lastbiler.
Geodis fremhæver, at transport med tog udleder fem gange mindre CO2 end tilsvarende transport med lastbiler. Sammenlignet med flytransport ligger transport med tog 12 gange lavere.
Jernbaneforbindelsen mellem Łódź og Barcelona, der er knap 160 kilometer længere end vejstrækningen, reducerer CO2-udledningen med op til 79 procent. Derudover er energiforbruget omkring 57 procent lavere.
I den første omgang er der planlagt en afgang om ugen, hvor toget forlader Łódź hver tirsdag. I den anden retning afgår toget fra Barcelona om fredagen.
Den nye multimodale togforbindelse er koblet sammen med Geodis' eksisterende multimodale rutenetværk, der opererer knap 120 tog om ugen i hele Europa.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Mængderne af importgods steg i Sveriges største havn
- Godt 20.000 køretøjer kørte mellem Amager og Skåne
- Tog kan igen køre mellem Engesvang og Silkeborg
- Dansk-baseret virksomhed har åbnet togpendel i Sverige
- Tysk togoperatør kører med længere tog mellem Tyskland og Sverige
- 10.000 biler skal køre med tog fra Slovakiet til Esbjerg Havn
- Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien
- Godstog kørte med veksellad, der stod skævt på vognen løst
- Jernbaneforbindelse på Vestsjælland forlænges
- Udvidelsen af Københavns Lufthavns Station er sat i gang
- Regionaltog på Sjælland åbner dørene for cykler uden billet
- Rådgiver til udvidelse af jernbanespor i København er fundet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |