Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dronning Margrethe II besøgte en af kilderne til dansk PtX-produktion

Torsdag 14. september 2023 kl: 13:29
Af: Redaktionen

I forbindelse med sit sommertogt besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Fredericia og selskabet HySynergy, hvor et af de danske PtX-anlæg er ved at blive etableret. Anlægget, der ligger i tilknytning til Crossbridge Energy A/S' raffinaderi, vil efter plane kunne bidrage til en årlig reduktion på op til 500.000 ton CO2 - først og fremmest fra transportsektoren

- Det er en kæmpe ære at få besøg af Hendes Majestæt på vores brintanlæg i Fredericia, som selv i en international kontekst er ganske unik. Det er her, hvorfra den grønne omstillingsrejse af samfundet for alvor starter med brintproduktion i storskala, sagde administrerende direktør Jacob Krogsgaard fra Everfuel A/S, som sammen med Crossbridge Energy er nogle af virksomhederne bag HySynergy.


- HySynergy viser vejen til fremtiden. Det er vi stolte af at få lov at vise frem for Dronningen, for projektet ville aldrig været blevet virkeliggjort uden et tæt samarbejde mellem danske energivirksomheder og myndigheder, sagde Finn Schousboe, der er direktør i Crossbridge Energy.


Hemmeligheden bag projektets kæmpe potentiale er, at en stor del af brinten fra anlægget kun skal transporteres ganske få hundrede meter. Her skal den indgå i produktionen af flydende brændstoffer hos Crossbridge Energy's raffinaderi på den anden side af hegnet til gavn for den danske klimaindsats.


- Vi står på tærsklen til en ny æra i energibranchen, hvor brinten bliver nøglen til at producere grønne brændstoffer til de sektorer, hvor elektrificeringen ikke ligger lige for. Som raffinaderi har vi en vigtig opgave i at levere morgendagens energiløsninger, og der har vi med vores fælles projekt taget det første store skridt, sagde Finn Schousboe.


Ifølge Everfuel og Crossbridge Energy er alle forudsætningerne til stede for, at samarbejdet mellem de to virksomheder kan levere mærkbare CO2-reduktioner og danne grobund for endnu et dansk eksporteventyr, hvis man formår at udnytte styrkepositionen i tide.


- Vi ser enorme perspektiver for dansk produktion og anvendelse af grøn brint, men det kræver blandt andet, at der for alvor sættes skub i udbygningen af den vedvarende energi, og at Fredericia Nord hurtigt tilkobles den kommende nationale og internationale brintinfrastruktur mod Tyskland og resten af Europa, sagde Jacob Krogsgaard.


HySynergy er udviklet i et samarbejde mellem Everfuel og Crossbridge Energy Fredericia samt Aktive Energi Anlæg (AEA), Trefor Elnet, Energinet, TVIS og EWII.


Fakta:
  • Den første fase af HySynergy-projektet er et 20 MW elektrolyseanlæg, der vil kunne producere op til 8 ton brint om dagen, som via rørforbindelse kan bruges i produktionen af flydende brændstoffer på Crossbridge Energy's raffinaderi
  • Fase 1 med 20 MW elektrolyseanlægget forventes taget i drift i første kvartal 2024
  • Fase 2 af HySynergy-projektet er på tegnebrættet og har fået tildelt såkaldt IPCEI-status
  • Fase 2 vil bestå af tre sektioner på hver 100 MW. Den offentlige finansiering, der følger IPCEI-statussen, er forbundet med at bygge de første 100 MW af anden fase og udgør ca. 250 millioner kroner
  • Når elektrolyseanlægget på 300 MW er fuldt udbygget, vil HySynergy muliggøre en årlig reduktion af CO2-udledningen  transporten og industrien på op til 500.000 ton, hvilket svarer til 11 procent af det samlede CO2-udledningen fra den danske landbaserede transportsektor




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Landstrømmen kommer fra en brintgenerator
- Ny rapport anbefaler 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer
- Salget af nye elektriske lastbiler vil nå tre fjerdedele i 2030
- Elektriske sættevogne er på vej på vejene i Danmark
- Esbjerg-rederi leverer sit hidtil bedste resultat
- - Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind
- Lufthavn får lynladere til taxier og personbiler
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Energiselskab har ansat en ny presse- og kommunikationschef
- Mester flytter elektrisk med to Master-biler
- Bedre forhold for cyklister gavner også den kollektive transport
- Trafikselskab og kommune har plantet træer langs busrute

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst