Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Samarbejdsaftale skal bane vej for brintrørledning mellem Danmark og Tyskland

Fredag 24. marts 2023 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og Tysklands økonomi- og klimaminister, vicekansler Robert Habeck (Bündnis 90/Die Grünen), har fredag underskrevet en aftale om sammen at arbejde på at få etableret en landbaseret brintledning fra Danmark til Tyskland

Fra 2028 skal det være muligt at transportere brint på tværs af den dansk-tyske grænse i en landbaseret rørledning. Det er en af ambitionerne bag en bilateral aftale, som fredag blev underskrevet i København. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og Tysklands økonomi- og klimaminister, vicekansler Robert Habeck, satte deres navne på erklæringen om et tæt dansk-tysk samarbejde om grøn brint og integration af de to landes energisystemer.


- Danmark har en unik position for at blive Nordeuropas grønne powerhouse og bidrage til den grønne omstilling. Snart er vi mere end selvforsynende med grøn strøm, og det skal udnyttes til at producere grønne brændstoffer til eksport. Det kræver investeringer i infrastruktur, og virksomhederne står klar i startboksen. Nu har vi affyret startskuddet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.


- Hvis vores industri skal blive klimaneutral, har vi ikke kun brug for elektrificerede produktionsprocesser, men også brug for brint. På elmarkedet har vi allerede dagligt gavn af det stærke partnerskab med Danmark. I dag underskriver vi en fælles erklæring om infrastruktur for brint. I denne erklæring skitserer vi især områder for samarbejde om brint, herunder understøttelse af virksomheder. Vi sigter efter den første handel med brint igennem en ledning senest i 2028. Vi glæder os over derigennem at kunne udbygge vores stærke partnerskab. Således styrker vi sammen bæredygtighed, effektivitet og forsyningssikkerhed på de europæiske energimarkeder, siger Tysklands økonomi- og klimaminister, vicekansler Robert Habeck.


Grøn strøm bliver til grøn brint
Med den dansk-tyske erklæring er der taget et vigtigt skridt på vejen mod at realisere Danmarks PtX-aftale, så energi fra solceller og vindmøller kan omdannes til brint, som kan bruges til grønne brændstoffer til fly, lastbiler og skibe samt i industrien.


Power-to-X er blandt de løsninger, der skal bringe verden hele vejen til klimaneutralitet. Og Danmark står med et kæmpepotentiale for at bidrage og blande sig i toppen af spillere på det globale marked.


Tyskland har i dag et stort og voksende behov for brint, mens Danmark med sine nuværende og kommende vindkraftressourcer har et særdeles godt udgangspunkt for at blive storeksportør. Med den rette infrastruktur kan grøn brint fra Danmark erstatte fossil gas og brint i tysk sværindustri og nedbringe CO2-udledningen.


Markedsaktører ser store muligheder i et dansk-tysk samarbejde om grøn brint, men har netop peget på behovet for en udbygning af brintinfrastrukturen for at realisere potentialet.


Hovedpunkter i den dansk-tyske erklæring:
  • Danmark og Tyskland samarbejder tæt om at understøtte en markedsdrevet udrulning af brintinfrastruktur og integration af de to landes energisystemer
  • Der er særligt fokus på at bane vej for, at grøn brint fra 2028 kan transporteres fra Vestdanmark til Nordtyskland i en landbaseret brintrørledning over grænsen mellem de to lande
  • Erklæringen skal facilitere en løbende dialog mellem Danmark og Tyskland og relevante aktører om barrierer for etableringen af en brintrørledning




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst