Tidligere havnedirektør bliver ny luftfragtsdirektør i midtjysk lufthavn
Tirsdag 14. marts 2023 kl: 11:51
Af: RedaktionenLuftfragten i Billund Lufthavn får fra lørdag 1. april ny styrmand, når Nicolai Krøyer, der er kendt fra shipping- og luftfartsbranchen tiltræder som direktør for Cargo Handling Billund Airport. I sin nye stilling skal han sætte retningen for luftfragtsorganisationen i den midtjyske lufthavn, der er under stor udvikling
![]() | |
|
- Luftfragten i Billund Lufthavn formår gang på gang at skabe gode kunderelationer, og herigennem aktivitet og udvikling. Jeg har stor indsigt i industrien fra shipping i Aarhus Havn, og jeg ser frem til at kunne spille ind med min erfaring i en allerede stærk og kompetent cargoorganisation. Det bliver spændende at blive en del af Billund Lufthavn, siger Nicolai Krøyer i forbindelse med sit nye job.
Stærk logistikprofil
Siden Jan Ditlevsen stoppede som cargochef i Billund Lufthavn, er driften blevet håndteret af kundechef, Tonny Hansen og terminalchef, Morten Hansen. Ronny Lilienvald, udviklingsdirektør i Billund Lufthavn har haft det strategiske ansvar for luftfragtsdelen indtil nu, hvor Nicolai Krøyer overtager opgaven.
Jan Hessellund, der er administrerende direktør Billund Lufthavn, ser frem til at byde Nicolai Krøyer med ombord på holdet i Billund Lufthavn.
- Vi har nogle ekstremt kompetente medarbejdere og ledere i Cargo Handling Billund Airport, og nu får vi en ny direktør ind, der skal være med til at sætte endnu mere tempo på den udvikling, som vi allerede ser ind i. Nicolai har stor erfaring at trække på både fra luftfarten, men i særdeleshed fra shipping og logistik. Der er noget fra begge verdner, så vi glæder os meget til at få ham med ombord, siger Jan Hessellund.
Om Nicolai Krøyer:
- Nicolai Krøyer er 52 år og kommer med en strategisk lederbaggrund fra virksomheder inden for shipping, logistik og infrastruktur. Senest som direktør for Aarhus Airport og før det som kommerciel direktør hos Aarhus Havn, hvor han har udarbejdet strategier og efterfølgende implementeret dem i virksomhederne
- Privat bor Nicolai Krøyer i Aarhus med sin hustru og deres to børn
Cargo Handling Billund Airport beskæftiger i dag omkring 150 medarbejdere, håndterer knap 80.000 ton luftfragt årligt og har i corona-tiden sat nye luftfragtsrekorder.
.jpg)
© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- København bliver forbundet Philadelphia med direkte flyforbindelse
- Lufthavnen i København har fået ny direktør
- Nordjysk lufthavn havde flere rejsende i november
- Irsk lavprisflyselskab er tilbage med base i København
- Passagertal i sydjysk lufthavn når ny rekord
- Klimapartnerskab for luftfart har fået ny formand
- Dansk og svensk statsstøtte til rekapitalisering af SAS har fået ny EU-godkendelse
- Spadestik vil markere investering på 212 millioner kroner i lufthavn på Als
- Konkursdomstol i USA godkender planen for SAS' fremtid
- Lufthavn har fået it-chef
- Norsk lavprisflyselskab lancerer samlet 17 nye ruter
- Stockholm og Billund bliver forbundet med ny direkte flyforbindelse
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |