Tidligere havnedirektør bliver ny luftfragtsdirektør i midtjysk lufthavnTirsdag 14. marts 2023 kl: 11:51 Af: RedaktionenLuftfragten i Billund Lufthavn får fra lørdag 1. april ny styrmand, når Nicolai Krøyer, der er kendt fra shipping- og luftfartsbranchen tiltræder som direktør for Cargo Handling Billund Airport. I sin nye stilling skal han sætte retningen for luftfragtsorganisationen i den midtjyske lufthavn, der er under stor udvikling
- Luftfragten i Billund Lufthavn formår gang på gang at skabe gode kunderelationer, og herigennem aktivitet og udvikling. Jeg har stor indsigt i industrien fra shipping i Aarhus Havn, og jeg ser frem til at kunne spille ind med min erfaring i en allerede stærk og kompetent cargoorganisation. Det bliver spændende at blive en del af Billund Lufthavn, siger Nicolai Krøyer i forbindelse med sit nye job. Stærk logistikprofil Siden Jan Ditlevsen stoppede som cargochef i Billund Lufthavn, er driften blevet håndteret af kundechef, Tonny Hansen og terminalchef, Morten Hansen. Ronny Lilienvald, udviklingsdirektør i Billund Lufthavn har haft det strategiske ansvar for luftfragtsdelen indtil nu, hvor Nicolai Krøyer overtager opgaven. Jan Hessellund, der er administrerende direktør Billund Lufthavn, ser frem til at byde Nicolai Krøyer med ombord på holdet i Billund Lufthavn. - Vi har nogle ekstremt kompetente medarbejdere og ledere i Cargo Handling Billund Airport, og nu får vi en ny direktør ind, der skal være med til at sætte endnu mere tempo på den udvikling, som vi allerede ser ind i. Nicolai har stor erfaring at trække på både fra luftfarten, men i særdeleshed fra shipping og logistik. Der er noget fra begge verdner, så vi glæder os meget til at få ham med ombord, siger Jan Hessellund. Om Nicolai Krøyer:
Cargo Handling Billund Airport beskæftiger i dag omkring 150 medarbejdere, håndterer knap 80.000 ton luftfragt årligt og har i corona-tiden sat nye luftfragtsrekorder. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |