Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VEJDIREKTORATET:

Flere små entreprenører kan byde de store op til dans

Mandag 3. oktober 2022 kl: 12:20
Share  


Af: Redaktionen

Udbudsmaterialet til små og mellemstore entreprenørvirksomheder er blevet skåret ned til et minimum. Det skal gøre det enklere for mindre leverandører over hele landet at byde ind på Vejdirektoratets anlægsopgaver. Vejdirektoratet er en af Danmarks absolut største udbydere inden for bygge- og anlægsprojekter, og hvert år lægger Vejdirektoratet et stort antal opgaver på udbudsportalen

Entreprenører i hele landet - store som små - har mulighed for at byde ind på projekterne, som Vejdirektoratet lægger op på udbudsportalen. Men før de kan byde på opgaverne, er der ofte et udbudsmateriale på flere hundrede sider, som skal nærstuderes. Og det kan være dyrt og ressourcekrævende, hvis man er en mindre entreprenør med et stramt budget og få ansatte.


Derfor udarbejdede Vejdirektoratet i april 2021 en ny model for, hvordan man laver udbudsmateriale på mindre opgaver. Og det har medført, at flere mindre virksomheder byder på opgaver, som tidligere kun var på radaren for de store spillere i branchen.


- Vi har nu kørt med den nye model i halvandet år og har allerede fået 25 leverandører med ombord. Mange af dem er små entreprenører, som vi ikke har hørt fra før. Det er en meget positiv udvikling, men vi vil rigtig gerne have endnu flere med, for vi oplever af og til at stå med et udbud, hvor der kun er en enkelt leverandør, der byder. Og så er det tidskrævende, hvis anlægsbudgettet ikke holder, og vi må starte forfra med et nyt udbud, siger områdechef Ulla Konnerup fra Vejdirektoratet.


I løbet af efteråret forventer Vejdirektoratet at udbyde en række anlægsopgaver til under 5 millioner kroner efter principperne i den nye udbudsmodel. Det kan være opgaver med for eksempel rastepladser, ladestandere, cykelstier, vildtspring, helleanlæg og skilte.


Gør en forskel
Entreprenørfirma Brdr. Andersen fra Randers i Kronjylland er en af de mindre entreprenører, som er begyndt at byde på Vejdirektoratets anlægsopgaver efter, at der er kommet et nyt udbudsmateriale, hvor man indenfor få dage løbende kan kvalificere sig som leverandør under rammeaftalen.


For eksempel vandt virksomheden i juli udbuddet med at etablere lastbilparkering på rastepladsen Nørremark mellem Horsens og Vejle, hvor der var fem bydende på opgaven.


Brdr. Andersen har knap 50 ansatte, og derfor er det altid en afvejning, om det kan betale sig at sætte en medarbejder til at læse et offentligt udbud og efterfølgende afgive tilbud.


- Det er ikke unormalt, at et offentligt udbud er på flere hundrede sider, og der gør det altså en forskel for en mindre virksomhed som vores, at vi nu kun skal forholde os til det halve eller en fjerdedel, siger direktør i Brdr. Andersen, Michael Almskov Andersen.


- Man skal huske, at vi jo altid skal overveje, om det overhovedet kan betale sig for os at bruge tid på at afgive tilbud, og der har konklusionen ofte været, at det kan det ikke. Nu skal vi forholde os til færre sider, og derfor vil vi fremover være mere tilbøjelige til at give det et skud - og det er da indtil videre faldet heldigt ud et par gange, siger han videre.


Vejdirektoratet udbyder hvert år et sted mellem 100 og 200 opgaver på offentlige byggeprojekter. Lige nu kan entreprenører og andre virksomheder finde en lang række projekter på udbudsportalen, som de vil kunne byde på hen over sensommeren og efteråret.


Fakta om den nye udbudsform:
Det nye udbud fra Vejdirektoratet integrerer to typer udbud, som allerede er kendte:
  • DIS-udbudsformen (dynamisk indkøbssystem) er en opgavetype, som oprindeligt kun var tiltænkt og afprøvet i enkelfagskategorier som belægninger, vildthegn og autoværn
  • LOK FOR (lokale forbedringer) er en opgavetype, som blander en række kategorier inden for jord, vej og afvanding, og som de fleste mindre entreprenørvirksomheder er kvalificeret til at byde på

Det nye, ved den nye måde at udbyde opgaver på, er, at de to udbudsformer bliver slået sammen, så det er mere attraktivt for små og mellemstore entreprenører at byde på Vejdirektoratets opgaver.


Interesserede kan finde Vejdirektoratets udbudsportal her:







Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsyningsselskab i Vendsyssel er blevet forsynet med ny overføringsanhænger
- Skarp vejrovervågning skal holde Kong Vinter stangen
- Udenlandsk varebil var læsset over grænsen
- Containertransportør indsætter flere gasdrevne trækkere
- Vejtransportorganisation vil have EU-Kommissionen til at lette transporter til og fra Ukraine
- To britiske transportknudepunkter får ny togforbindelse
- Limfjordshavn kickstarter overtagelse af containerterminalen med strategisk partnerskab
- Ledelsen i rederi-koncern fik prisen som Årets Erhvervsprofil 2022
- SkillsDenmark fejrer 25 års jubilæum
- 23-årig mand havde 14.000 piller med i bagagen
- Narko-påvirket lastbilchauffør fra udlandet havde "våben" i førerhuset
- Miljøkonsekvensrapport om havneudvidelse er sendt i offentlig høring

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst