Dansk shipping-koncern åbner to nye kontorer i Tyrkiet
Tirsdag 13. september 2022 kl: 15:44
Af: Redaktionen
For at sikre sin tilstedeværelse i markedet og fortsat at vokse åbner den Esbjerg-baserede shipping-koncern, Blue Water, kontorer i Istanbul ved indsejlingen til Sortehavet og i Izmir ved det Ægæiske Havn mellem Tyrkiet og Grækenland
Blue Water fremhæver, at begge kontorer vil tilbyde en bred vifte af transport- og logistikløsninger indenfor sø, bane, luft, kombineret sø-luft, vejløsninger samt kurer- og pakkeservices. Derudover vil et dedikeret team varetage logistik til messer og udstillinger, mens et andet team af specialister vil håndtere industrielle projekter.
- Med de sidste par års udfordringer i globale forsyningskæder, overbelastede havne, mangel på kapacitet og høje fragtrater leder flere og flere virksomheder efter markedsnære løsninger. Vi ser en øget efterspørgsel på løsninger og service af høj kvalitet på den voksende handelsrute i Tyrkiet. Vi tror på lokal tilstedeværelse og global knowhow, og med de to nye nåle på verdenskortet bidrager vi med en vigtig og tæt tilgang til markedet, siger Palle Kamstrup, der er Global Director - Sea & Air hos Blue Water.
Åbningen af kontorerne i Istanbul og Izmir skal være med til at styrke vækst, som Blue Water er midt i. Derudover vil åbningen imødekomme behovet for pålidelig kvalitetslogistik i et marked, som i de seneste år er blevet påvirket af mange udefrakommende faktorer.
- Jeg er glad for at få ansvaret for den tyrkiske udvikling af forretningen. Vi har sammensat et meget erfarent medarbejderteam, som skal udvikle lokale og internationale relationer til kunder og samarbejdspartnere på baggrund af Blue Waters værdier. Vi vil holde, hvad vi lover og altid arbejde sammen om at skabe de bedste løsninger, siger Alper Türe, der er Managing Director hos Blue Water i Tyrkiet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Politiet tjekkede studentervogne
- Rumænsk chauffør var påvirket - politiet beslaglagde hans lastbil
- Vognmandsorganisation roser nye regler
- Kvinde skal i fængsel for at have kørt lastbil uden kørekort
- - Flere situationer er uafklarede
- Nyt cirkulære lægger nye retningslinjer for vejafgifsbøder
- Det er en stor sejr
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




