Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn ved Limfjorden ser positivt på de kommende måneder

Tirsdag 1. februar 2022 kl: 10:14
Af: Redaktionen

Årets første måned i 2022 lettede på samme måde, som den sidste måned i 2021 landede, hvor høj samfundssmitte og restriktioner bremsede den ellers positive udvikling i rejseaktiviteten - for både indenrigstrafikken og rejser til udlandet. Det er status fra Aalborg Lufthavn, hvor ledelsen med udgangspunkt i lettelserne i corona-restriktionerne med udgangen af januar ser mere positivt på de kommende måneder

I januar 2022 var der i alt 59.195 rejsende til og fra Aalborg Lufthavn, hvilket svarer til 55,7 procent af antallet af passagerer i januar 2019 - før corona-virussen ankom til Danmark og de fleste andre lande.


Restriktioner i Europa satte fly på jorden
En ny opblussen af pandemien forårsagede i januar skærpede restriktioner rundt i Europa, hvor flere flyselskaber var nødsaget til at sætte udenrigsruter på pause - heriblandt ruter og dele af charterprogrammet fra Aalborg Lufthavn.
 

- Som forventet har vi haft en noget udfordrende start på 2022 på grund af gældende restriktioner, der blev skærpet tilbage i december. Udenrigsruter med Ryanair og SAS har derfor i en kortere periode været sat på pause, men allerede her fra start februar kommer der fly i luften igen til både London og Oslo, siger direktør i Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen, og fortsætter:


- Samtidig kommer charterprogrammet helt op at køre igen fra midt februar, hvor vi også ser en større efterspørgsel end først på året. Det er blandt andet en effekt af den nylige genåbning af Danmark, hvor vi nu kun mangler af få de sidste rejserestriktioner med.
 

I Aalborg Lufthavn er forventningen, at udenrigsruterne vil være tilbage på fuld kapacitet i løbet af marts. Derudover kunne Bravo Tours i slut januar afsløre, at de fra april flyver direkte til græske Zakynthos.
 

Stigende indenrigsaktivitet hen mod foråret
Rejseaktiviteten til og fra København var i januar 2022 også påvirket af danske restriktioner, hvor passagerantallet lå på 66,9 procent af niveauet i januar 2019.

 
- Det er klart, at blandt andet isolationskravet har gjort, at flere virksomheder har fravalgt de fysiske møder i den seneste tid. Samtidig var nedlukningen af kulturlivet medvirkende til, at fritidsrejsende hellere ville tage weekendturen til København på et senere tidspunkt - for eksempel omkring den kommende vinterferie, siger Niels Hemmingsen og fortsætter:


- I takt med, at udlandet forventes at løfte deres restriktioner, ser vi også flere daglige afgange fra både SAS, Norwegian og DAT til København. Når vi går ind i foråret og sommerprogrammet vil de være tilbage med fuldt program og over 20 daglige afgange.


Aalborg Lufthavn: Trafiktal for januar 2019 - 2022


2019

2020

2021

2022

Indenrigs

62.580

58.254

14.090

41.869

Udenrigs

32.163

30.080

2.046

10.296

Charter

11.552

11.832

60

7.030

I alt

106.295

100.166

16.196

59.195




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst