Forsøg med fleksibel parkering skal give bedre plads til lastbiler
Onsdag 1. december 2021 kl: 16:09
Af: RedaktionenI 2022 sætter Vejdirektoratet et nyt forsøg i gang på rastepladsen Merring, som ligger i sydgående retning på Motorvej E45 rasteplads i Midtjylland. Her vil lastbiler få mulighed for at parkere mere fleksibelt for at vurdere, om det kan bidrage til at løse kapacitetsudfordringen på landets rastepladser
Der er rift om parkeringspladserne på rastepladserne langs motorvejsnettet, hvilket er en udfordring for chauffører og vognmænd, når de skal holde pauser og hvil. Repræsentanter for chaufførerne har foreslået, at kapaciteten på rastepladserne udnyttes bedre ved at lastbiler kan parkere mere fleksibelt via det, der populært kaldes ”tetrisparkering”.
- Transportbranchen oplever udfordringer med at finde ledig parkering på rastepladserne hver dag, og jeg mener derfor, at vi skal lytte efter, når de kommer med et konkret forslag til at forbedre forholdene. Vejdirektoratets forsøg på rastepladsen i Merring skal gøre os klogere på, om vi kan bruge pladsen bedre, hvis vi gør som chaufførerne foreslår og laver ”tetrisparkering”, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Vejdirektoratet har udpeget rastepladsen Merring på Motorvej E45 mellem Hedensted og Horsens, da den er kendt for at være udfordret på kapaciteten og samtidig er indrettet på samme måde, som mange andre rastepladser. Det gør erfaringerne fra forsøget mulige at overføre til lignende områder. Desuden er indretningen af rastepladsen overskuelig for brugerne af pladsen, således at risikoen for uheld minimeres.
Forsøget indebærer, at parkeringsarealerne til lastbiler kan anvendes mere fleksibelt. Afmærkningen af de eksisterende parkeringsbåse vil således blive erstattet med stiplede linjer som kan ”styre” parkeringen uden at være bindende. Forsøget vil blive sat i gang 1. maj 2022 med afslutning 1. september.
Uafhængigt af forsøget blev der med Infrastrukturplan 2035 afsat 50 millioner kroner til udvidelse af rastepladser langs statsvejnettet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




