Undersøgelse skal lægge spor til opladning af batteritog mellem Holstebro og Skjern
Fredag 26. november 2021 kl: 13:37
Af: RedaktionenUndersøgelsen af ladeinfrastruktur til batteritog mellem Holstebro og Skjern bliver sat i gang som en del af Infrastrukturplan 2035, der blev vedtaget tidligere i år med opbakning fra partierne i Folketinget
Folketinget vedtog tidligere i år Infrastrukturplan 2035, hvor det blev besluttet at gøre togdriften mellem Holstebro og Skjern via Vemb elektrisk - ikke med luftledninger, men med batteritog. Staten skal være med til at finansiere indkøbet af batteritog, der kan køre på den vestjyske jernbane samt etablere ladeinfrastruktur mellem Holstebro og Skjern.
Parterne bag den politiske aftale - S, V, DF, SF, R, EL, K, NB, LA, ALT og KD - er nu blevet enige om den videre proces for undersøgelsen af selve ladeinfrastrukturen til batteritog på strækningen.
Med Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 100 millioner kroner til at etablere ladeinfrastruktur mellem Holstebro og Skjern, så Midtjyske Jernbaners fremtidige batteritog kan køre på strækningen. Først skridt er at sætte gang i en nærmere undersøgelse af den nødvendige ladeinfrastruktur, som i sidste ende forventes at skulle tages i brug i december 2024.
Sideløbende er Midtjyske Jernbaner i gang med udbud af syv batteritog, hvoraf der med Infrastrukturplan 2035 er sat penge af til, at staten finansierer de fire tog. Midtjyske Jernbaners kommende batteritog skal ud over strækningen mellem Holstebro og Skjern også køre på Lemvigbanen.
Erfaringerne med batteritog på strækningen mellem Holstebro og Skjern skal skabe et grundlag for det videre arbejde med udrulning af batteritog på øvrige strækninger.
Interesserede kan læse mere om undersøgelsesarbejdet her:
Kommissorium for undersøgelse af ladeinfrastruktur på strækningen mellem Holstebro og Skjern
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Feriegæster fra krydstogtskibe får shuttlestoppested i fiskerihavn
- Fjernbusselskab øger antallet af afgange på centrale ruter med over 50 procent
- Letbane tester tog og spor mellem Rødovre og Lundtofte
- Kameraer skal forevige bilister, der kører over for rødt lys
- Nyt passager-flow har givet færre forsinkelser på travl metro-station
- Fælles analyse har målt tilfredsheden med den kollektive trafik
- Dækproducent og -leverandør gentager gode råd til brændstofeffektiv kørsel
- Broarbejde vil spærre motorvejen over Fyn
- Energiselskab har købt 21 tankstationer
- Nærbussen skal køre til Vestmøn
- Ø-færge skal i dok
- Trafikselskab melder om 173 millioner rejser
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




