Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Organisationer har analyseret corona-tiden

Tirsdag 9. november 2021 kl: 12:08
Af: Redaktionen

Tirsdag afholder Danske Maritime, Danske Rederier og CO-Industri "Den Maritime Konference" på Christiansborg. Konferencen har fokus på konklusionerne i en ny caseanalyse af tendenser, udfordringer og muligheder i Det Blå Danmark set i lyset af corona-tiden i perioden fra begyndelsen af 2020

De tre organisationer har i fællesskab fået udarbejdet "En caseanalyse af tendenser, udfordringer og muligheder i Det Blå Danmark", der tager udgangspunkt i interview med branchen og beskriver nogle af de erfaringer, som virksomheder i det Blå Danmark har gjort sig i løbet af tiden med corona.


Hos interesseorganisationen Danske Rederier peger man på, at selvom der var og fortsat er mange negative konsekvenser af den verdensomspændende corona-pandemi, kaster perioden også brugbar erfaring af sig. Forfatterne af analysen peger eksempelvis på områder, hvor branchen ser muligheder og tilknyttede udfordringer.


Mange virksomheder har eksempelvis arbejdet fokuseret med at optimere forretningen for at sikre fordele i et konkurrencepræget marked og komme hurtigere ovenpå igen. For eksempel i form af ny organisering, ny opgaveløsning eller ved hjælp af øget fokus på at mindske risici.


Jenny Braat, der er administrerende direktør hos Danske Maritime, peger på, at en del af erfaringerne er den nye og mere fleksible arbejdskultur. Ikke kun i forhold til at løse opgaver andre steder end på kontoret, men også i forhold til salgsarbejde, service og leverancer.


- Virksomhederne har i dén grad måttet tænke ud af boksen for at nå frem til kunderne i udlandet, og hvis dette ikke var muligt så at finde måder, hvorpå de for eksempel kunne bruge lokale medarbejdere, som så fik back up af specialister på fjernsupport, siger Jenny Braat og fortsætter:


- Andre har fulgt med skibene rundt for at servicere eller reparere undervejs, og i forhold til salgsarbejdet har både virksomheder og kunder skullet vænne sig til, at man også kan få fremvist ting på en skærm og lukke en handel på Teams. Så det har været op ad bakke, men har også givet en masse gode erfaringer, som virksomhederne nu tager med videre.


Corona-tiden satte fart på digitalisering
Hos Danske Rederier peger administrerende direktør Anne H. Steffensen på, at coronakrisen på flere måder har været med til at accelerere en digitalisering af erhvervet. 


- Meget var allerede i høj grad digitaliseret og en af grundene til, at erhvervet er kommet fornuftigt gennem coronakrisen. Men ser vi fremad, fylder den grønne omstilling på tværs af hele branchen meget, påpeger Anne H. Steffensen og fortsætter:


- På trods af økonomisk uforudsigelighed er de ambitiøse klimamål for søfarten ikke sænket. Det er en del af branchens ansvarlighed og rummer nye forretningsmuligheder. Omstillingen drives af rederierne selv, af kunderne, leverandørerne og de mange maritime hænder og hjerner - men reguleringen skal følge med. Derfor glæder jeg mig til at debattere, hvordan vi sammen kan accelerere den grønne omstilling af Det Blå Danmark.


Hos Dansk Metal/CO-Industri peger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen på, at Det Blå Danmark på mange områder er førende, men at der er brug for politisk opbakning for at komme i mål. Både i forhold til målrettede investeringer i forskning, udvikling, test og innovation, i forhold til at sikre de rette rammevilkår og gode finansieringsmuligheder, og endeligt i forhold til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. 


- Sidstnævnte kræver en målrettet indsats, for branchens problemer med at rekruttere er støt stigende, siger Keld Bækkelund Hansen og forklarer, at den grønne omstilling stadig bliver mere aktuel, og at den maritime sektor har stor betydning. Både i forhold til udvikling af teknologier, der kan nedbringe CO2-udslippet, men også i forhold til fangst, transport og lagring af CO2, hvor der skal udvikles fangstmetoder, bygges nye skibe og gives tilladelser til lagring af CO2 i undergrunden. 


- Det kommer til at sætte endnu større fokus på mangel på kvalificeret arbejdskraft, for tænk, at vi allerede halvandet år efter, at covid-19 brød ud, står i en situation, hvor der er så meget gang i økonomien, at vi mangler arbejdskraft. Det giver muligheder for at få de sidste med, men det kalder også på handling, og der skal uddannes flere faglærte. Derfor skal flere unge vælge erhvervsuddannelser, og virksomhederne skal tage flere lærlinge, være bedre til at fastholde vores seniorer og bedre til at tiltrække kvinder til erhvervet. Endelig skal vi være langt mere ambitiøse i relation til voksen- og efteruddannelse. Vi skal simpelthen løfte fra ufaglært til faglært, siger Keld Bækkelund Hansen.


Hvis det store potentiale i grøn omstilling af verdensflåden realiseres, kræver det dygtige medarbejdere og store investeringer. På tværs af branchen er der ifølge de tre organisationer bag analysen optimisme. Men der er også en fælles ønskeseddel til politikerne, så fremdriften ikke alene sker i virksomhederne, men også i højere grad med den offentlige sektor og Folketinget som aktive medspillere. Dette kræver fortsat tæt samarbejde, så de politiske initiativer såvel nationalt som på europæisk niveau afspejler det stærkt konkurrenceprægede marked, som den maritime branche agerer i.


De tre organisationer fremhæver, at Det Blå Danmark er klar - og med den rette politiske opbakning kan erhvervet styrke eksporten og dermed Danmarks økonomiske vækst og beskæftigelse.


Analysen og konferencen er støttet af Den Danske Maritime Fond.


Interesserede kan hente den ovennævnte analyse "En caseanalyse af tendenser, udfordringer og muligheder i Det Blå Danmark" her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst