Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny stor busoperatør køber fynske busaktiviteter

Onsdag 21. juli 2021 kl: 11:35
Af: Redaktionen

Vikingbus, der blev skabt af de fire virksomheder - Egon’s A/S i Slagelse, Larsenbus ApS i København, Papuga A/S i Brørup og Papuga Bus A/S i Vejle - med kapitalfonden Polaris i ejerkredsen, køber busaktiviteterne fra Vester Skerninge Bilerne på Fyn med virkning fra 1. august

Vester Skerninge Bilerne har et solidt fundament og stærkt forretningsben inden for drift af minibusser. Dermed understøtter og udbygger opkøbet de nuværende aktiviteter i Vikingbus inden for mini-, rute- og turistbuskørsel markant.


Med tilgang af yderligere 130 busser samt godt 100 medarbejdere fra Vester Skerninge Bilerne kommer Vikingbus fremover
til at råde over en samlet vognpark på knap 600 busser og omkring 900 medarbejdere.


- Vi har et langsigtet mål om at udbygge Vikingbus's position som et landsdækkende busselskab med stærk lokal forankring. I den forbindelse er dette opkøb et fantastisk match, da Vester Skerninge Bilerne både geografisk og forretningsmæssigt passer godt ind i Vikingbus. Med opkøbet kan vi tilbyde kunderne endnu mere effektive og individuelle løsninger, og vi ser meget frem til at byde Vester Skerninge Bilernes dygtige medarbejdere og ledelse velkommen hos Vikingbus, siger Mogens Pedersen, der er administrerende direktør i Vikingbus.


Vester Skerninge Bilerne har siden 1974 tilbudt personbefordring til private og offentlige kunder med udgangspunkt fra Vester
Skerninge på Sydfyn. Selskabet er grundlagt af Ejner og Karin Larsen, og er i de senere år blevet ledet af sønnen, Anders Larsen.
 

- Vi bliver nu en del af noget større, og jeg er overbevist om, at vi gennem Vikingbus får de bedste rammer og muligheder for at fortsætte den positive udvikling, som vi har realiseret sammen med dygtige kolleger i flere generationer, siger 41-årige Anders Larsen, der i forbindelse med overtagelsen indtræder i ejerkredsen af Vikingbus og samtidig får ansvar for blandet andet selskabets aktiviteter inden for minibus-kørsel.
 

Medarbejdere fortsætter, men busser skifter udseende
Alle medarbejdere i Vester Skerninge Bilerne fortsætter i Vikingbus-regi. Busserne i det sydfynske selskab vil i den kommende tid skifte udseende, når busserne fremover iklædes Vikingbus´s blå, hvide og røde farver. Med overtagelsen af Vester Skerninge Bilerne udvider Vikingbus sin geografiske dækning, som udover fastholdelsen af et lokalt kontor i Vester
Skerninge i forvejen er repræsenteret med afdelinger i København, Køge, Lynge, Slagelse, Kalundborg, Vordingborg, Vejle, Fredericia, Kolding, Brørup, Esbjerg, Skjern og Aarhus.



Anders Larsen (tv). og og administrerende direktør i Vikingbus, Mogens Pedersen, har givet hånd på, at Vikingbus køber det
sydfynske busselskab, Vester Skerninge Bilerne med 130 busser og cirka 100 medarbejdere.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst