Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tusinder af søfolk er rejst via Københavns Lufthavn

Onsdag 21. juli 2021 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Et år efter, at S-Regeringen sammen med fagforeningerne og rederiorganisationen Danske Rederier fandt en måde at få skiftet besætninger på skibene trods rejserestriktioner, har knap 3.000 søfarende rejst via Københavns Lufthavn

Da verden lukkede ned efter udbruddet af COVID-19 i starten af 2020, blev det fra den ene dag til den anden næsten umuligt for de søfarende at komme til og fra skibene. Det resulterede i, at de, der var om bord, måtte tage meget længere udmønstringer end normalt uden vished om, hvornår de kunne komme hjem.


Men for et år siden - den 20. juli 2020 - gjorde S-Regeringen på basis af et samarbejde med Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Danske Rederier det muligt at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt for besætningsskift.


- Jeg er stadig taknemlig over den hjælpende hånd, regeringen rakte os for et år siden. Ellers ved jeg helt ærligt ikke, hvordan vi skulle have fået vores gode folk ud og hjem fra skibene. Det var sejt at se, hvor hurtigt vi kan rykke i Danmark, når situationen kræver det, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.


Ordningen tillod søfarende at anvende visa-reglerne på en måde, så de kunne få visum til at rejse gennem Danmark for at på- eller afmønstre i Danmark eller et af nabolandene.


Et år efter har 2-986 søfarende været gennem Københavns lufthavn, og de danske rederier bruger stadig ordningen ofte. For selvom det er blevet lettere at skifte besætninger verden over, så kræver det ofte en håndholdt indsats.


- Selvom der er fuld fart på udrulning af vacciner, og vi alle sammen i nogen grad har vænnet os til at leve med corona, så dukker der hele tiden nye varianter op, der lukker grænser ned og gør det vanskeligt for vores søfarende at komme til og fra arbejde. Derfor er jeg glad for, at ordningen er blevet forlænget. Nu håber vi på, at besætningshubben kan udvides med også at give mulighed for at vaccinere de besætningsmedlemmer, som kommer gennem hubben, siger Anne H. Steffensen.


Om ordningen:
  • Der er oprettet særlige afdelinger til de søfarende i lufthavnen, så de ikke kommer i kontakt med andre, og det er muligt for udenlandske søfarende at blive testet for COVID-19 i Danmark. Desuden skal rederierne sørge for, at de søfarende kan blive isoleret på hoteller. Ordningen er blevet forlænget to gange. Indtil videre kører den året ud.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst