Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energi- og haveorganisationer lancerer Power-to-X-strategi

Fredag 11. juni 2021 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Danske Havne og Dansk Energi offentliggør fredag en række politiske anbefalinger, der skal være med til at sikre Danmark en førerposition indenfor Power-to-X og gøre de danske havne til et energiknudepunkt i udviklingen af fremtidens grønne brændsler til skibe og lastbiler. De to organisationer fremhæver, at Power-to-X er afgørende for at Danmark kan nå klimamålene og erstatte fossile brændstoffer med bæredygtig frembragte energibærere - eksempelvis amoniak og brint

Danske Havne og Danske Energi spiller ud med en fælles havnestrategi og en række anbefalinger. Visionen er, at Danmark i 2030 er en verdensførende nation indenfor omstilling til Power-to-X-energibærere, og at de danske erhvervshavne tilbyder infrastruktur til at understøtte bæredygtigt frembragte energibærere til skibe og lastbiler.


I den forbindelse peger organisationerne på, at Danmark er verdens femtestørste søfartsnation og har den syvendestørste maritime industri. De i alt 50 erhvervshavne spredt udover hele landet udgør et centralt omdrejningspunkt i Danmarks infrastruktur og kan dermed spille flere forskellige roller i omstillingen af den tunge transport. Det kan ske i form af opbevaring, bunkering og påfyldning af skibe og lastbiler samt produktion af Power-to-X-brændsler.


- Jeg tror, at Danmark er i en position, der kan bringe os helt frem i forreste linje med Power-to-X. Dét skal vi udnytte. Der er allerede flere gode danske projekter i gang. Vores udspil er et forsøg på at række ikke bare én hånd, men to hænder frem til politikerne med vores konkrete bud på, hvordan vi kan gribe det her an, så vi sikrer danske arbejdspladser og vækst, siger Tine Kirk, der er direktør i Danske Havne.


Med anbefalingerne understreger Danske Havne og Dansk Energi, at det haster med både en dansk strategi for Power-to-X og politiske tiltag nu og her, da andre lande allerede har udstukket en klar kurs og er i gang med at udvikle fremtidens energibærere.


Ifølge Danske Havne og Dansk Energi har 14 europæiske lande udarbejdet en strategi for Power-to-X. Og Sverige og Storbritannien har én klar lige om lidt. Dertil kommer, at flere af landene har lagt milliarder af kroner på bordet i støtte til at realisere ambitionerne. Senest har Tyskland meddelt, at de investerer op 60 milliarder kroner i det fælleseuropæiske brintprojekt, IPCEI.


Danske politikere har længe været opmærksomme på den nye energi-teknologi, og derfor appellerer Danske Havne og Dansk Energi til et tæt partnerskab mellem staten og erhvervslivet. Helt konkret blandt andet med en årlig pulje på 100 millioner kroner over fem år, hvor havne kan søge om støtte til udbygning af infrastruktur til levering af Power-to-X- brændsler.


- Danmark står i en unik position for både at blive producent og leverandør af PtX-brændsler til den grønne omstilling af transportsektoren. Vi har adgang til store mængder grøn strøm, offshore-teknologier og et energisystem i verdensklasse. Og så har vi globalt førende virksomheder og havne, som melder sig på banen og vil drive udviklingen. Men der er behov for rammevilkår og risikodeling med det politisk system, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi.


Interesserede kan læse "En grøn havnestrategi for Power-to-X" her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Seksuel chikane, vold og diskrimination er en del af hverdagen
- Transportfirma fra maj 2022 er endt som et konkursbo
- Vognmand har for første gang selv fået en ny lastbil
- Tre-akslede gardintrailer har optrin i begge side

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst