Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svensk rederi får ny chef for sine Danmarks-ruter

Mandag 30. november 2020 kl: 10:39
Af: Redaktionen

Færgerederiet Stena Line, der blandt andet driver to færgeruter mellem Sverige og Danmark, har udpeget Elisabeth Lönne som ny Trade Director i Danmark. Hun overtager roret fra Johan Edelman, der har fået nye udfordringer i rederiet, og skal fremover sætte kursen for de to ruter, som Stena Line driver mellem Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad

Svensk rederi får ny chef for sine Danmarks-ruter
Elisabeth Lönne er Stena Lines nye Trade Director med ansvar for rederiets to danske ruter. (Foto: Stena Line)
- Det er en speciel og alvorlig tid, jeg er landet midt i, med en pandemi, som rammer os alle på den ene eller anden måde. Stena Line er en vital del af den dansk-svenske infrastruktur, hvilket er blevet tydeliggjort i de seneste måneder, hvor vi har stort fokus på at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige forsyning mellem vores lande, siger Elisabeth Lönne i forbindelse med det nye job.


Elisabeth Lönne overtager stillingen som Trade Director i Danmark fra Johan Edelman, der har fået nye udfordringer i rederiet. Elisabeth Lönne bliver dermed ansvarlig for at udvikle rederiets to danske ruter Frederikshavn og Göteborg samt Grenaa og Halmstad, hvor den første besejles af færgerne Stena Danica, Stena Jutlandica og Stena Vinga, mens den sidste besejles af Stena Nautica.


- Ruterne i Danmark er helt unikke og er en stor del af Stena Lines historiske arv. Vi har én af de ældste ruter fra 1963 mellem Frederikshavn og Göteborg, og så har vi den spritnye rute fra i år mellem Grenaa og Halmstad. Vores position i Danmark skal fastholdes og udbygges ved fortsat at investere i markedet og tilpasse vores forretning til kunderne i denne usædvanlige tid, hvor vi har et endnu større fokus på sikker drift og sikkerheden ombord. Det vil vi bygge videre på i fremtiden, siger Elisabeth Lönne.


Elisabeth Lönne er uddannet fra Lunds Universitet og har gennem sin karriere blandt andet arbejdet i færgerederiet Scandlines og har i en årrække besiddet forskellige lederstillinger i Stena Line inden for salg, marketing og service. Senest kommer hun fra stillingen som Travel Commercial Manager for Nordsøregionen, hvor hun med base i London havde ansvaret for salget på de to stærkt konkurrenceprægede og fragttunge markeder, Storbritannien og Holland.


- Elisabeth Lönne besidder kombinationen af den rette erfaring og den rette personlige DNA til fortsat at udvikle vores ruter mellem Sverige og Danmark. Hun har alle forudsætninger for at realisere vores strategi om en endnu stærkere position, en styrket region og et fortsat stort engagement i Danmark. Vi er meget glade for at have hende med ombord på vores fortsatte rejse om at bidrage til en positiv udvikling af gods- og passagertransport i Kattegatregionen, siger Markus Lindbom, der er Chief Commercial Officer i Stena Line.


Om Elisabeth Lönne:
  • Elisabeth Lönne er født i 1977
  • Elisabeth Lönne har en uddannelse som Master of Science i Business and Administration fra Lunds Universitet
  • Elisabeth Lönne var fra 2005 til 2012 ansat i Scandlines inden for marketing og salg med et stort digitalt og kommercielt fokus. Hun har efterfølgende haft en længere karriere i Stena Line, hvor hun blandt andet har været Online Marketing Manager for Nordsøregionen og internationalt. Elisabeth Lönne kommer senest fra stillingen som Travel Commercial Manager for Nordsøregionen









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst