Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Lyntest vil gavne udlandsfærger

Onsdag 25. november 2020 kl: 13:55
Af: Redaktionen

Danske Rederier håber, at myndighederne løbende vil revidere anbefalingerne om brug af lyntest af coronavirus. De kan være en af vejene til flere passagerer for udlandsfærgerne, der mærker coronatiden i form af et kraftigt fald i antallet af passagerer

En test ved færgelejet og svar 15 minutter senere. Det er, hvad Danske Rederier håber bliver en af mulighederne, hvis de danske udlandsfærger skal have mulighed for at hæve passagerantallet under coronapandemien.


Den danske rederikoncern, DFDS, er et af de rederier, som på grund af aktuelle rejserestriktioner har mistet en stor del af passagerne - ikke mindst på ruterne København - Oslo og Frederikshavn - Oslo.


Her ser rederiet perspektiver i de lyntest, som private udbydere tilbyder, hvor man i løbet af et kvarter kan få svar på, om man er positiv eller negativ for coronavirus.


- Lyntests vil afgjort være noget, som vi vil gøre brug af, hvis myndighederne tillader det. Det vil være en ekstra sikkerhed for både passagerer og besætning, hvis vi inden ombordstigning næsten kan garantere en virusfri færge, siger DFDS’ passagerdirektør Kasper Moos.


- Vi har fuld forståelse for de restriktioner, som løbende bliver pålagt os og andre dele af samfundet for at bremse smitten. Men vi lever i høj grad af at sejle med passagerer, så vi er nødt til at få afsøgt alle muligheder, der kan hjælpe os i den her tid, siger han.


Sundhedsstyrelsen fraråder i øjeblikket større brug af lyntests, da de anses for at være upræcise, men på baggrund af kritikken af konklusionen fra både udbydere af lyntests og eksperter, håber Danske Rederier, at myndighederne løbende vil revidere anbefalingerne i takt med at nye eller forbedrede typer kommer frem.


- Vi har brug for at tage alle midler i brug for at hjælpe vores hårdtprøvede udlandsfærger. Udlandsfærgerne ser for tiden langt efter passagererne, så ethvert tiltag, der potentielt kan give flere passagerer, er velkomment. I Danske Rederier håber vi, at myndighederne igen vil se på de her lyntest og vurdere, om de kan anvendes på en forsvarlig måde, hvor man samtidig medtænker de positive effekter af øget mobilitet, siger viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen og fortsætter:


- Som branche ser vi muligheder i både lyntests, vacciner og positive antistoftests. Det handler om at benytte alle de muligheder, som findes for at komme til at sejle med passagerer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst