Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tyskland indfører nye rejserestriktioner mod rejsende fra dele af Danmark

Torsdag 24. september 2020 kl: 11:11
Af: Redaktionen

Borgere fra Region Hovedstaden skal i karantæne i 14 dage, hvis de rejser til Tyskland. Rejserestriktionerne gælder borgere med bopæl i Region Hovedstaden og betyder, at hvis borgere fra området vil rejse til Tyskland, skal de i 14 dages karantæne - medmindre de kan fremvise en højest 48 timer gammel negativ COVID-19-test ved indrejsen

Dansk Industri, DI, kalder det for dybt bekymrende og peger på, at restriktionerne øger behovet for større testkapacitet i Danmark. I de seneste dage har antallet af corona-test ligger på over 50.000. I begyndelsen af corona-tiden i foråret lå antallet på omkring 1.000


De tyske myndigheder har pr. 23. september indført rejserestriktioner for både danske turister og erhvervsrejsende. Foreløbig gælder restriktionerne kun danskere med bopæl i Region Hovedstaden, og de betyder, at rejsende til Tyskland skal i 14 dages karantæne – medmindre de kan fremvise en højest 48 timer gammel negativ COVID-19 test ved indrejse.


Branchedirektør Michael Svane, DI Transport, vurderer, at der kan komme yderligere stramninger fra tysk side omkring 1. oktober.


- Der er brug for, at vi fra dansk side skruer op for testkapaciteten, så virksomheder og medarbejdere frem til 1. oktober har hurtig adgang til at kunne få taget en test, så de kan påvise en negativ test, når de rejser ind i Tyskland, siger Michael Svane.


Ifølge branchedirektøren er de tyske rejserestriktioner meget bekymrende.


- Det er en af de mest restriktive tilgange, vi har set på europæisk niveau. Særligt alvorligt er det, at restriktionerne også gælder erhvervsrejsende, så det bliver vanskeligere for danske virksomheder og deres medarbejdere at besøge kunder og samarbejdspartnere på hele det tyske marked, siger Michael Svane.


Han mener derfor, der er brug for en yderligere indsats.


- Der er et massivt behov for en fælles europæisk tilgang i håndteringen af covid-19 og rejserestriktioner, så vi på alle leder og kanter gør, hvad vi kan for at opretholde mobiliteten i Europa - ikke mindst for de erhvervsrejsende og varetransporten, siger Michael Svane.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- Flere passagerer fløj via lufthavn ved Limfjorden
- Lufthavn på Djursland nåede op på 31.137 passagerer
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- 29-batterielektriske busser vil gøre bustrafikken renere i by på Sicilien
- Magasinet Bus 2 - 2026 er udkommet
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Plusbusserne i Aalborg suppleres midlertidigt af bybusser
- Lufthavn mellem Viborg og Herning har skiftet navn
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Bus væltede med efterskoleelever - få kom lettere til skade
- Vintervejret har sat sine spor hos togoperatør

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst