Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bilejere skal teste bio-metanol

Tirsdag 15. september 2020 kl: 11:04
Af: Redaktionen

En række bilejere i Danmark skal teste bio-metanol fra biogas og gylle som alternativ til benzin. Med metanol i tanken de nedbringe CO2-udledningen fra deres personbiler med omkring 70 procent

Bilejere skal teste bio-metanol
- Med biometanol får vi en hurtig besparelse på ca. 70 procent CO2. Samtidig giver biometanol mulighed for, at den eksisterende bilpark på 1,6 millioner benzinbiler kan udnyttes på en bæredygtig måde i resten af deres levetid, siger projektleder Kim Winther, Teknologisk Institut.


Projektet, hvor 100 biler de næste to år skal køre på biometanol, har som mål at bane vejen for, at ejere af biler med benzin-motorer kan tanke metanol i stedet for benzin. I forbindelse med projektet vil det blive muligt at tanke metanol på fem eksisterende tankstationer i Danmark.


Tankstationerne vil være beliggende i København, Skanderborg, Resenbro og Roskilde. Samtidig overvejes placeringer af standere med metanol på tankstationer i Aalborg, Ringkøbing/Skjern og Aarhus.


Biometanol fra biogas og gylle
Projektet Biometanol M85 på danske tankstationer, som er støttet af Energistyrelsens udviklingsprogram EUDP, har den ambition at afprøve M85, som er en brændstofblanding bestående af 85 procent metanol og 15 procent benzin. Metanolen er udvundet af biogas på basis af eksempelvis gylle.


Benzinbiler vil i fremtiden køre på vindmøllestrøm
Kim Winther forklarer, at håbet er, at projektet vil kickstarte markedet for bæredygtig metanol - også for den tunge transport og den maritime branche. Potentialet for CO2-fortrængning vil desuden være endnu større i fremtiden, når Power2X bliver en realitet og benzinbiler i princippet kører på vindmøllestrøm.


- I fremtiden vil metanol komme fra vindenergi kombineret med CO2 fra fabrikker og kraftværker. I dette tilfælde vil vi se en indirekte elektrificering og en CO2-fortrængning på cirka 95 procent, siger Kim Winther.


Kommuner viser en bæredygtig vej til omstilling
Flere danske kommuner bakker op omkring projektet og ønsker med egne biler at vise borgerne en vej til, hvorledes de opnår grøn omstilling med deres eksisterende biler.


- I Skanderborg Kommune er CO2-udledning fra trafikken større end CO2-udledningen fra strøm og varme tilsammen. Fra byrådets side skubber vi på for en grøn omstilling af transporten, og vil gå forrest med vores egne biler. Men selvom andelen af elbiler i alle indkørslerne forhåbentlig stiger markant frem mod 2030, så vil en stor andel af samfundets biler fortsat være drevet af fossile brændsler, siger Claus Leick, der er formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune.


- Derfor er det nødvendigt at finde løsninger, som kan nedbringe CO2-udledningen fra de fossildrevne biler allerede nu. Vi forventer at 40-60 procent af alle benzinbiler kan erstatte benzinen med metanol. Vel at mærke metanol lavet af biogas og på sigt vindmøllestrøm og CO2, tilføjer han.


Kræver mindre tekniske ændringer
Den tekniske mission bliver at få moderne benzinbiler til at køre på M85. 2M Teknik, en mekanikervirksomhed, som arbejder med motoroptimering, er ansvarlig for denne del af projektet:


- Jeg ser udfordringen som absolut overkommelig. Det kræver mindre tekniske ændringer på motorstyringen og implementering af kendt teknologi at sikre optimal drift med metanol. Inden for motorsporten er metanol for eksempel allerede et kendt brændstof, siger Per Knudsen, der er indehaver af 2M Teknik.


Han forklarer videre, at nyere bilmodeller med turbo og direkte benzinindsprøjtning skal køre på metanol i projektet. For at det kan lykkedes, skal motorstyringen enten omprogrammeres med såkaldt ECU-flashing eller der skal installeres Flex-Fuel kits. Ændringerne skal godkendes i synshallen, før det er lovligt at køre med dem.


De modificerede biler kan stadig tankes med traditionelt brændstof, hvis en tankstation med biometanol ikke er indenfor rækkevidde.


Mindsker CO2-udledningen fra de eksisterende biler
- Som bilejernes forbruger- og interesseorganisation deltager FDM i forsøget med 85 procent biometanol i benzinen med stor interesse. Selvom der de kommende år vil komme flere elbiler, vil der selv i 2030 være op mod en millionbenzinbiler på vejene. Derfor er det vigtigt, at man sideløbende med elektrificeringen af bilparken ser på, hvordan man kan mindske CO2-udledningen fra de eksisterende biler, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.


Deltagere i projektet er Teknologisk Institut som projektleder. Desuden deltager Go’on Gruppen, Circle K, OK a.m.b.a., 2M Teknik, HMK Bilcon, Dansk Metanolforening, Københavns Kommune, Skanderborg Kommune og FDM.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst