Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern er tilfreds med 2024

Tirsdag 17. juni 2025 kl: 11:31
Af: Redaktionen

Den nordiske transport- og logistikvirksomhed, Frode Laursen, der har hovedsæde i Vitten nordvest for Aarhus, er tilfreds med sit 2024-resultat og peger på, at året bød på fremskridt på den grønne bundlinje og i forhold til både omsætningsforøgelse og forbedret produktivitet

Frode Laursen A/S omsatte sidste år for 2.270 millioner kroner og leverede et overskud på 35 millioner kroner. Egenkapitalen udgjorde ved årsskiftet 241 millioner kroner og soliditetsgraden var på 32,2 procent.


I forhold til 2023 steg koncernens omsætning med 5 procent - først og fremmest på grund af flere nye kunder inden for dagligvarelogistikken. Samtidig har produktivitetsforbedringer og bedre kapacitetsudnyttelse skabt øget indtjening både i transportdivisionerne og på logistikcentrene.
Dermed er resultatet forbedret i forhold til 2023, hvilket ledelsen vurderer som tilfredsstillende.


- Vi er tilfredse med, at vi i et marked med konstant stigende omkostninger og hård konkurrence har formået at effektivisere driften i en sådan grad, at vi har kunnet kompensere for de ganske markante omkostningsstigninger, vi ikke har kunnet sende videre. Det er resultater, der er skabt af nogle meget engagerede og virkelig dygtige medarbejdere” siger administrerende direktør i Frode Laursen, Thomas Corneliussen.


CO2-udledning blev skåret ned
Samtidig har Frode Laursen i lighed med tidligere år formået at sænke sin egen CO2-udledning markant. Siden 2020 har Frode Laursen reduceret sin absolutte CO2-udledning i scope 1 og 2 med 37 procent, mens den relative udledning - også kaldet energi-intensiteten - er reduceret med 32 procent.


- Det er jeg vanvittigt stolt af. Især vores reduktion i energiintensiteten, fordi den viser, hvor meget bedre vi bliver til at fragte den samme mængde gods på en mere klimavenlig måde, siger Thomas Corneliussen.


I 2024 forbedrede Frode Laursen sin energiintensitet med 14 procent i forhold til året før.


Selvom koncernen i 2024 opnåede gode resultater, fortsætter Frode Laursen mod nye mål. Virksomheden har valgt at sætte barren et stykke højere og kommer senere på året til at fastsætte nye mål.


- Vi skal holde momentum. Vi har allerede opnået meget ved at anvende mere bæredygtige brændstoffer, og ny lovgivning giver os nu mulighed for at køre endnu mere gods på samme lastbil og dermed flere muligheder for at accelerere både den grønne omstilling og produktiviteten yderligere, siger Thomas Corneliussen.


Når det gælder den finansielle udvikling i 2025, forventer ledelsen i Frode Laursen et øget aktivitetsniveau og en styrkelse af virksomhedens position inden for de primære kundesegmenter i form af kundetilgang. Der forventes et resultat på niveau med 2024.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Øresundshavne nåede over en milliard svenske kroner i omsætning
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Fredag 13. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportkoncern er tilfreds med 2024
- El-færge er sat i drift
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Knap tre ud af fire døde er mænd
- Sættevogne kan synes i udlandet
- - Det er et væsentligt fremskridt for vejgodstransporten
- Flere biler kørte ind i hinanden på motorvej
- Lastvognscenter i Aarhus har fået ny salgskonsulent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst