Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
Mandag 9. november 2026 kl: 13:04
Af: RedaktionenI sidste uge fortalte vi her på transportnyhederne.dk om sikkerhedsorganisationen Euro NCAP's test af syv to-akslede disttributionsbiler, hvor de tre havde et stykke vej endnu for at kunne nå et sikkerhedsniveau, som ville kunne udløse tilpas mange stjerner og markatet CitySafe. I det følgende briter vi Euro NCAP's kommentarer til de syv testede distributionsbiler
Euro NCAP's kommentarer til de syv testede distributionsbiler:
MAN TGL - fem stjerner:
MAN TGL er et stærkt kort i kategorien bydistribution og sikrer sig den maksimale femstjernebedømmelse fra Euro NCAP sammen med en CitySafe-udmærkelse. TGL opnår en enestående Safe Driving-score på 89 procent, drevet af enestående direkte udsyn og et valgfrit Camera Monitoring System (CMS) med adaptive e-spejle, der tilpasser synsfeltet, så det passer bedst til fart og kørselsmiljø. Den leverer også en kategoriførende score på 71 procent i Crash Avoidance og viser sig at være i stand til at bistå chaufføren med at undgå frontale sammenstød med andre køretøjer eller sårbare trafikanter.
Afgørende er, at TGL opnår topkarakter i manøvrer ved lav fart, som er udviklet til at beskytte cyklister mod lastbiler, der svinger foran dem der, hvor de kører. En hjørnesten i TGL's præstation er, at dens Turn Across Path-beskyttelsessystem altid er i drift, i modsætning til nogle systemer, der kræver brug af blinklys.
Et område, hvor TGL kan forbedres, er inden for Lane Departure Collisions. Som de øvrige testede lastbiler kører MAN TGL uden et system, der kan forhindre lastbilen i at skifte vognbane, hvis chaufføren er uopmærksom.
Volvo FL - fire stjerner:
Volvo FL leverer en solid præstation og sikrer sig fire stjerner og CitySafe-udmærkelsen. I Safe Driving scorer den 78 procent, understøttet af et stærkt direkte udsyn. Udsynet forbedres af et valgfrit nederste dørvindue og et 360-graders kamerasystem. I Crash Avoidance opnår Volvo FL 62 procent med en høj præstation ved frontale sammenstød. Beskyttelsen ved svingning ved lav fart er dog ikke lige så effektiv som MAN TGL's, da dens Cyclist Nearside Turn-system kun hjælper chaufføren, når blinklyset er aktiveret. Desuden er omfanget af standardsikkerhedsudstyr mindre omfattende end hos nogle konkurrenter, og bilen mangel også et Lane Keeping-system.
Renault Trucks D - fire stjerner
:
Renault Trucks D, der er bygget på samme platform som Volvo FL opnår fire stjerner og CitySafe-udmærkelsen. Den scorer 78 procent i Safe Driving takket være et godt direkte udsyn med valgfrit nederste dørssynsvindue og valgfrit Camera Monitoring System. Renault scorer 62 procent i Crash Avoidance og viser sig at være effektiv til at hjælpe chaufføren med at undgå en potentiel frontal kollision. Dens manøvrering ved lav fart omkring en cyklist er begrænset (som Volvo FL's) af kravet om, at blinklyset skal aktiveres for at udløse indgriben. Endnu en gang er der ingen Lane Keeping-assistance.
Mercedes-Benz Atego - fire stjerner
:
Den populære Mercedes-Benz Atego opnår fire stjerner og CitySafe-udmærkelsen og udmærker sig med et højt niveau af standardudstyr. Den opnår 77 procent i Safe Driving, understøttet af godt direkte udsyn og stærke scoringer for Vehicle Assistance takket være dens adaptive fartpilot og fartassistancefunktioner. Det spiller ind i bedømmelsen, at der ikke tilbydes noget Camera Monitoring System. I Crash Avoidance kan den ikke nå MAN TGL's præstation og opnår en score på 56 procent. I Cyclist Nearside Turn klarer den sig dog godt og kan registrere cyklister uden brug af blinklys.
DAF XB - tre stjerner
:
DAF XB opnår en trestjernebedømmelse, men lever ikke op til CitySafe-status. Den opnår 66 procent i Safe Driving, understøttet af godt direkte udsyn og et valgfrit nederste dørvindue, men der var intet Camera Monitoring System tilgængelig på tidspunktet for bedømmelsen. Den taber point i sin Crash Avoidance-præstation med en score på 36 procent, delvis på grund af manglende Cyclist Nearside Turn-beskyttelse og kun tilstrækkelig beskyttelse i frontale kollisionsscenarier. Selvom der er et godt udsyn for chaufføren, gør dens begrænsede aktive sikkerhedsteknologi den bedre egnet til opgaver i forstæder eller på motorveje end i tætte, travlt befærdede bycentre.
Isuzu F-Series - to stjerner:
I Euro NCAP første vurdering af den japanskbyggede Isuzu F-Serie opnår bilen en tostjernebedømmelse uden CitySafe-udmærkelse. Lastbilen opnår 67 procent i Safe Driving med det bedste direkte udsyn af alle syv testede lastbiler takket være førerhusets smalle stolper, en dyb frontrude og førerpladsens placering. Den er dog bagud i Crash Avoidance-test med en score på 29 procent, hvilket afspejler relativt dårlig aktiv beskyttelse af sårbare trafikanter ved frontale sammenstød og manglende evne til at gribe ind, når cyklister er placeret ved siden af lastbilen under et sving.
Iveco Eurocargo - to stjerner
:
Eurocargo modtager en tostjernebedømmelse og ingen CitySafe-udmærkelse. Den scorer 58 procent i Safe Driving, hæmmet af relativt dårligt direkte udsyn, og Iveco tilbyder ikke noget Camera Monitoring System. I Crash Avoidance scorer Eurocargo lavest i gruppen med 20 procent. Mens dens køretøj-til-køretøj-AEB var tilstrækkelig, scorer den ingen point for frontal beskyttelse af fodgængere og cyklister, ingen point for cyklistbeskyttelse ved sving og intet for vognbaneskift. Med manglende god beskyttelse af sårbare trafikanter kræver Eurocargo yderligere forbedringer, hvis den skal være egnet til sikker drift i byen.
- I takt med at byerne ombygger deres infrastruktur for at skabe smartere, renere og mere sikre bycentre, må de køretøjer, der betjener vores lokalsamfund, følge med udviklingen. De testede 12-tons lastbiler er arbejdshestene i moderne e-handel og kommunale forsyningskæder og navigerer hver dag i tætbefolkede områder, hvor chaufførens udsyn og aktiv kollisionsundgåelse er et spørgsmål om liv og død. Det er derfor særligt bekymrende, at tre af syv testede modeller ikke lever op til Euro NCAP's CitySafe-standard, lyder det fra Matthew Avery, Strategic Development, Euro NCAP.
- Euro NCAP's test viser også en iøjnefaldende mangel i kategorien af lastbiler til bydistribution. Ikke én af de syv producenter havde monteret et Lane Keep Assist-system (Vognbaneassistsystem) i deres bydistributionbiler. Med tanke på at denne type køretøj ofte skifter mellem kørsel på motorveje og forstads- og storbymiljøer, er vognbaneskift en konstant risiko. At udelade dokumenteret, livreddende vognbaneassistenceteknologi er en uacceptabel blind vinkel, som producenterne må tage hånd om, påpeger Matthew Avery.
Han fremhæver MAN's TGL som et eksempel på, hvordan man gør en lastbil mere sikker i byen.
- Ved at sikre sig en femstjernebedømmelse og en CitySafe-udmærkelse demonstrerer MAN, at fremragende udsyn og aktiv kollisionsundgåelse kan integreres med succes i denne kategori af erhvervslastbiler. MAN har sat en standard for, hvordan en smart bylastbil bør se ud, siger Matthew Avery.
Interesserede kan se mere om de testede distributionsbiler her:
Interesserede kan se videoer og læse mere om EuroNCAP's testede distributionsbiler her (i alfabetisk rækkefølge):
EuroNCAP - Citydistribution | ||||||
Model | Kategori | Sikker kørsel | Kollission - forebyggelse | Sikkerhed efter kollision | Rang | CitySafe |
MAN TGL | 4x2 forvogn | 89 % | 71 % | 80 % | ***** | CitySafe |
Volvo FL | 4x2 forvogn | 78 % | 62 % | 80 % | **** | CitySafe |
Renault Trucks D | 4x2 forvogn | 78 % | 62 % | 80 % | **** | CitySafe |
Mercedes-Benz Atego | 4x2 forvogn | 77 % | 56 % | 80 % | **** | CitySafe |
DAF XB | 4x2 forvogn | 66 % | 36 % | 80 % | *** | – |
Isuzu F-Series | 4x2 forvogn | 67 % | 29 % | 80 % | ** | – |
Iveco Eurocargo | 4x2 rigid | 58 % | 20 % | 80 % | ** | – |
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
- Varebil fra lastbilproducent er produceret i over 200.000 eksemplarer
- Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Lastbilchauffør fik fjernet ulovligt gitter for tredje gang
- Solo-uheld endte med død
- Svensk mand uden lastbilkørekort sad bag rattet i lastvognstog
- Medlemmer sender stadig vejafgiftsbøder til transportorganisation
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




