Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene

Onsdag 24. juni 2026 kl: 13:32
Af: Redaktionen

Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
Godt hver anden af Molslinjen's færgeafgange sejles med elektriske færger denne sommer. Her er det Samsølinjens Tyrfing, der sejler på ruten mellem Ballen og Kalundborg.​ (Foto: Molslinjen)

Knap 60 procent saf Molslinjens afgange på rederiets ruter mellem danske have vil blive sejlet med færger med elektriske motorer. Mandag 1. juni tog rederiets færger officielt fat på årets højsæson i de tre sommermåneder, og på tværs af rederiets mange ruter i Danmark vil 57,6 procent af alle afgange blive sejlet af færger, der bruge el i stedet for marine- eller biodiesel. Sidste år var tallet 25 procent

- Vi har fuld fart på den grønne omstilling lige nu, og det er en milepæl for os, at vi denne sommer sammenlagt sejler flere ture på strøm end på diesel, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen. 


Han varsler, at alle Molslinjen's ruter er omstillet til elektrisk drift i 2030.


I dag betjener elektriske færger Alslinjen og Samsølinjen, på Fanølinjen sejler den mest benyttede ud af tre færger på strøm, og på Øresundslinjen sejler tre ud af fire færger på strøm. Bornholmslinjen, Langelandslinjen og hurtigfærgerne på Kattegat stadig sejler på diesel.


Molslinjen fremhæver i den anledning, at rederiet i øjeblikket er ved at få bygget tre meget store elektriske katamaraner i Australien, som fra begyndelsen af 2028 vil blive indsat på Molslinjens Kattegatrute i takt med, at de bliver leveret.


På Øresundslinjen er den tredje af de tre højfrekvente færger mellem Helsingør og Helsingborg blive ombygget el-drift, så kun en ældre lastbilfærge stadig er dieseldrevet. Det betyder en højsæson, hvor 95 procent af alle afgange mellem Helsingør og Helsingborg planlægges sejlet på strøm.


- Vi mangler stadig de store ruter på Kattegat og på Bornholm, hvor teknologien først nu er ved at gøre det muligt at sejle på strøm med de store katamaraner. Men med de andre ruter helt eller delvist på strøm, forventer vi at spare klimaet for adskillige tusinde ton CO2 bare denne sommer, siger Carsten Jensen.


5,4 millioner rejsende forventes at tage en tur med en af Molslinjens færger i højsæsonens tre sommermåneder.







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Pantning nåede ny rekord i juli
- Danmark får to nye havvindmølleparker
- Affalds- og energiselskab på Sjælland får ny genbrugschef
- Delebilstjeneste samarbejder med kinesisk virksomhed om selvkørende biler
- Nye asfalttyper kan begrænse CO2-belastningen
- 45-årig færge har sejlet sin sidste tur
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Bilproducent og taxi-selskab indleder samarbejde
- Hollandsk rederi øger samarbejde om brintdrift
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- Flere varebiler er elektriske

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst