Elektrisk varebil kommer i en mere kompakt udgave
Mandag 22. juni 2026 kl: 16:32
Af: Redaktionen
Kia Danmark udvider modelprogrammet for den elektriske varebil PV5 Cargo med en ny kompakt L1H1 variant, en ny Economy Range-batteripakke, mulighed for 22 kW AC-opladning og en ny tre-sæders kabineløsning. Samtidig åbner Kia for bestilling af Long Range-versionen af PV5 Chassis Cab, som Kia Danmark forventer at kunne levere til kunder i Danmark i første kvartal næste år
Kia Danmark peger på, at udvidelsen vil gøre PV5 Cargo-serien relevant for flere virksomheder.
- Det danske varebilsmarked er midt i en markant elektrificering, og vi ser en stigende efterspørgsel efter elektriske løsninger, der er tilpasset forskellige typer virksomheder og opgaver. Med introduktionen af L1H1, Economy Range, en ny tre-sæders kabineløsning og den nye Long Range-version af Chassis Cab udvider vi PV5-programmet betydeligt og gør det muligt for endnu flere virksomheder at finde en løsning, der matcher deres behov, siger Lars Kragh, der er PBV Country Manager hos Kia Danmark.
Ny kompakt varebil med stort potentiale
Den nye L1H1-version bliver den hidtil mest kompakte udgave i PV5 Cargo-programmet. L1H1 er 20 cm kortere end den nuværende Cargo mål fra udhænget over bagakslen. Med et varerum på 4,0 kubikmeter samt en varerumslængde på 205,5 cm tilbyder den næsten samme lastekapacitet som den større L2H1-version på 4,4 kubikmeter. Kia Danmark peger på, at L1H1-versionen af PV5-cargo med sit mere kompakt format gør den særligt velegnet til bykørsel, serviceopgaver og virksomheder med behov for høj manøvredygtighed.
L1H1 tilbydes med tre batterivarianter: Economy Range, Standard Range og Long Range. Og i de to udstyrsmodeller, Work og Work Pro.
Rækkevidden forventes at ligge tæt på den større L2H1-version, men afventer den endelige typegodkendelse.
Tre siddepladser til hele Cargo-programmet
Kia introducerer også en ny tre-sæders kabineløsning til PV5 Cargo. Løsningen kan tilvælges på alle Cargo-varianter - først til L2H1 og til L1H1 med levering i første kvartal næste år.
Den nye bænkløsning erstatter midterkonsollen og armlænet ved førersædet og giver plads til tre personer i kabinen. Dermed får virksomheder mulighed for at transportere både medarbejdere og udstyr i samme bil uden behov for en større varebil.
Den nye konfiguration forventes især at være attraktiv for håndværkere, servicevirksomheder og kommunale kunder, hvor flere medarbejdere ofte kører sammen mellem dagens opgaver.
Som en del af modelopdateringen introduceres også 22 kW AC-opladning. Den højere ladeeffekt giver hurtigere opladning og bidrager til øget fleksibilitet i den daglige drift.
Chassis Cab udvides med Long Range
Kia åbner samtidig for bestilling af en ny Long Range-version af PV5 Chassis Cab, som blev lanceret tidligere med Standard Range-batteri og er udviklet til virksomheder med behov for specialopbygninger. Med den nye Long Range-version får kunderne mulighed for at kombinere den fleksible platform med endnu længere rækkevidde.
Modellen er velegnet til en bred vifte af opbygninger inden for blandt andet håndværk, service, distribution og kommunal drift.
De første leveringer af PV5 Chassis Long Range forventes i første kvartal næste år.
De nye PV5 modeller forventes i Danmark i løbet af fjerde kvartal i år. I første kvartal næste år forventer Kia de første leveringer af den nye Cargo High Roof (L2H2), som vil tilbyde øget lastevolumen og flere muligheder for kunder med behov for maksimal kapacitet. Med introduktionen af L2H2 vil det fulde PV5-program være på plads på det danske marked og danne grundlag for den videre udbygning af Kias PBV-satsning.
Næste skridt bliver introduktionen af de større PBV-modeller, herunder PV7, som på sigt skal udvide Kia's elektriske erhvervsprogram til endnu flere segmenter og anvendelsesområder.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Elektrisk varebil kommer i en mere kompakt udgave
- Brug en aktivitetserklæring til tilbageregistrering af takografdata
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




