Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fra 1. juli kommer der told på alle varer fra web-butikker uden for EU

Onsdag 17. juni 2026 kl: 10:56
Af: Redaktionen

Onsdag 1. juli træder en ny EU-told i kraft, der betyder, at alle pakker, der kommer fra lande uden for EU, bliver pålagt en told på mindst 3 euro told - knap 22,50 kroner. Toldstyrelsen har i anledning af den nye told oprettet en vejledningsside på sin web-side, der skal hjælpe borgere i Danmark med de nye regler

I dag er varer, som EU-forbrugere køber i web-butikker fra lande uden for EU, fritaget for told, hvis værdien af pakkens indhold ikke overstiger 150 euro - knap 1.125 kroner. Tolden skal betales pr. varepost af pakker, der har en værdi på op til 150 euro. På varer, der overstiger en værdi på 150 euro, gælder de samme toldsatser som før.


De nye regler indføres som led i EU’s indsats mod den kraftige vækst i e-handel af pakker af lav værdi, som de seneste år er strømmet til Danmnark og andre EU-lande fra lande uden for EU. 


Den nye told opkræves pr. varepost i en pakke sendt fra et ikke-EU-land. Indeholder den samme pakke flere forskellige typer af varer, skal tolden på 3 euro derfor betales flere gange. Bestiller man for eksempel tre t-shirts, et par denimjeans og seks drikkeglas af plast, indeholder pakken altså tre vareposter, og forbrugeren skal betale 9 euro i told for pakken.


Toldstyrelsen lancerer ny vejledningsside på toldst.dk
For at hjælpe forbrugerne med at forstå de nye toldregler, har Toldstyrelsen lanceret en ny side, hvor man kan finde eksempler og få svar på de mest gængse spørgsmål om den nye told.


- Vi ved, at mange i dag handler på webshops uden for EU. Vi ønsker at gøre det nemt for danskerne at forstå, hvad de nye regler betyder for dem i praksis, når de handler på nettet – men også forklare, hvorfor den her told kommer på. EU har vedtaget tolden for at beskytte forbrugerne, siger Christian Lützen, der er direktør i Toldstyrelsen.


På vejledningssiden kan forbrugerne blandt andet finde svar på, hvilke køb der bliver omfattet af reglerne, og hvordan den nye told beregnes.


- Vi forventer, at mange vil have spørgsmål om tolden i den første tid. Derfor samler vi vejledninger, eksempler og svar på de mest almindelige spørgsmål ét sted, så forbrugerne hurtigt kan få overblik over reglerne, fremhæver Christian Lützen.


Interesserede kan finde vejledningen på Toldstyrelsens web-side - klik her:






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst