Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastvognssælger er udlært mekaniker

Tirsdag 12. maj 2026 kl: 13:38
Af: Redaktionen

Christian Skovgaard Lennett, der er 35 år og udlært som lastvognsmekaniker hos Renault Trucks/ Volvo Trucks, hvor han siden 2017 har været sælger, er ansat som lastvognssælger hos Scania Danmark

Lastvognssælger er udlært mekaniker
Christian Skovgaard Lennett er ansat som sælger hos Scania Danmark. (Foto: Scania Danmark)
- Som mekaniker var jeg med til at starte varevognsafdelingen op på værkstedet hos Renault Trucks, og da jeg senere blev sælger, begyndte jeg med salg af varebiler. Men det har altid været lastbiler, der har haft min store interesse. Siden jeg var barn, har jeg været fascineret af lastbiler. Jeg kommer ikke fra en vognmands- eller chaufførfamilie, det har bare altid været min interesse, siger Christian Skovgaard Lennett.


Hos Scania Danmark bliver Christian Skovgaard Lennett en del af salgsteam Øst, hvor han får udgangspunkt på kontoret i Ishøj.


- Der er meget nyt at sætte sig ind i både med kunder og systemer. Men jeg føler jeg mig selvkørende, og jeg har samtidig fået rigtig god hjælp fra mine nye, dygtige kolleger, siger Christian Skovgaard Lennett.


Når han bliver spurgt, hvilken type sælger han ser sig selv som, er svaret, at han ser sig selv som rådgiver.


- Jeg kan bedre lide det ord, for tillid er afgørende i min rolle. Jeg har kun ét navn, og det skal jeg kunne stå inde for. For mig handler det om relationer, tillid og om at finde den bedste løsning sammen med kunden. Den transportløsning, jeg leverer, er kundens levebrød, så den skal sidde lige i skabet, siger han.


Den nye mand på Øst-holdet hos Scania Danmark træder ind i fase, hvor Scania i dag kan levere el-lastbiler i et langt stærkere og mere stabilt flow end tidligere.


- Jeg kunne ikke være startet på et bedre tidspunkt. Jeg træder ind i en vigtig udvikling og ved, at Scania står med et stærkt produkt inden for el-lastbiler. Retningen er sat, og jeg er rigtig glad for at være med på rejsen, siger Christian Skovgaard Lennett, der bor i Dragør på Amager sammen med sin hustru Kathrine og deres to døtre, Emily og Alma.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognssælger er udlært mekaniker
- Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Danske Rederier har fået ny leder af bestyrelsen
- Nyt folketingsmedlem har en baggrund som lastbilchauffør
- Folketingspolitiker med chaufførbaggrund blev vraget af vælgerne
- Rederi-koncern siger farvel til chefen tidligere end planlagt
- Rederi-medarbejdere har valgt deres repræsentanter
- Vejle-virksomhed har fået ny direktør
- Shipping-koncern har ansat ny HR-direktør
- Kommunaldirektør fra Thisted bliver havnedirektør i Aarhus
- Producent af udstødningssystemer og emissionsteknologi til tunge køretøjer får ny chef
- Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst