Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny takografteknologi skaber overblik

Fredag 8. maj 2026 kl: 12:19
Af: Redaktionen

Ny takografteknologi skaber overblik

For vognmandsforretningen Poul Schou A/S, der har hovedsæde i Odense, er brugervenlig teknologi forudsætningen for at kunne skalere. Virksomheden har gennem de seneste 20 år har gennemført 35 opkøb og er vokset til at råde over en flåde på 130 lastbiler af forskellige størrelser og typer. Det har krævet en nytænkning af forretningens takografsystem, hvor Odense-virksomheden har samarbejdet med den nordjyske it-virksomheden Keatech, som siden siden 2019 har specialiseret sig i GPS-sporing og flådestyring

Da Poul Schou for nylig stod over for sit 35. opkøb på tyve år, blev behovet for overblik og struktur tydeligt. Derfor indså fjerde generation af familiefirmaet, at de eksisterende softwareløsninger på markedet ikke slog til.


- Vi stod midt i en proces, hvor vi hurtigst muligt skulle samle vores flåde i ét system. Vi ville gerne slippe for at navigere rundt i data fra forskellige systemer og faner, men derimod finde en partner, der kunne integrere takografdata direkte i vores system, siger Philip Schou, der er projekt- og salgsansvarlig hos Poul Schou A/S. Philip Schou er fjerde generarion og på vej ind i familievirksomheden.


Valget faldt på nordjyske Keatech, som indgik et samarbejde om at bygge en takograf-løsning, der var brugervenlig og overskuelig.


En modreaktion på tunge systemer
Siden 2019 har Keatech specialiseret sig i GPS-sporing og flådestyring, men takografmarkedet har ifølge virksomheden været en barriere præget af høj kompleksitet. 


- Markedet er fuld af systemer med enorm teknisk gæld. Det er svært at gå til, og brugeroplevelsen halter. Vores filosofi er at skære helt ind til benet, gøre dataindsamlingen brugervenlig og prissætte det meget attraktivt, siger Martin Oliver Madsen, der er direktør i Keatech, som så en åbning i markedet, da han analyserede de eksisterende takograf-udbydere.


Martin Oliver Madsen fremhæver, at målet har været at bygge teknologi, der har alle de vigtigste integrationer, men som føles som moderne forbrugerelektronik frem for tung erhvervssoftware.


- Mange vognmænd kæmper med programmer, der føles som om, de er bygget i 90'erne. Vi har vendt det om og skabt en brugervenlig platform til takografdata, som skaber overblik og sparer tid og frustrationer, siger Martin Oliver Madsen.


Fra reaktiv til proaktiv flådestyring
Det tekniske spring består i at flytte takografen fra at være en anordning, der kræver manuel tømning med USB-stik, til at være en aktiv datakilde i realtid og som kan integreres med virksomhedens andre systemer. 


- Vi får hele tiden nye vogne, nye chauffører og nye kontorfolk. Hvis systemet er for komplekst, mister vi overblikket med det samme. Systemet skal være så intuitivt, at folk på tværs af generationer kan bruge det næsten uden oplæring. Jeg mener, vi er nået i mål med at skabe en moderne oplevelse, som vi ikke har set før i branchen, siger Philip Schou.


Ambitionen stopper ikke ved lastbilerne. Med den voksende flåde kigger Poul Schou og Keatech nu på at udvide teknologien til også at omfatte påhængsvogne og alt øvrigt materiel.


Lidt om Keatech:
  • Keatech leverer brugervenlig GPS-sporing og flådestyring til transport-, entreprenør- og udlejningsbranchen
  • Virksomheden fokuserer på at transformere komplekse data til enkle værktøjer

Lidt om Poul Schou A/S:
  • Poul Schou A/S er en moderne vognmandsforretning med rødder tilbage til 1900-tallet
  • Virksomheden har gennemgået en markant vækst og opererer i dag over 130 lastbiler med
  • fokus på effektivitet og høj service
  • Poul Schou A/S drives i dag af tredie generation



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet fandt frem til palletyve
- Transportfond donerer omkring 2,3 millioner kroner til transportprojekter
- Pas på hovedet, når du fejrer huen
- Udvidet motorvej E45 mellem Vejle og Skanderborg åbner inden for en måned
- Narkopåvirket mand kørte ind i lastbil
- Vognmand hentede sin nye tre-akslede gardintrailer lige i nærheden
- Elektrisk varebil kommer i en mere kompakt udgave
- Brug en aktivitetserklæring til tilbageregistrering af takografdata
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst