Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
Onsdag 6. maj 2026 kl: 11:05
Af: Redaktionen
DAF Trucks har lanceret en interaktiv rutesimulator, der giver transportvirksomheder indsigt i, hvordan elektriske DAF lastbiler anvendes i den dagligdagen. Ved hjælp af kundedefinerede ruter giver DAF Electric rutesimulatoren en indledende indikation af anvendeligheden i forhold til rækkevidde og drift for alle varianter inden for det brede sortiment af DAF Electric lastbiler
Simulatoren afspejler DAF's filosofi bag det modulære design af de elektriske New Generation DAF'er - XB, XD, XF, XG og XG+ Electric. Rækken af elektriske lastbiler fås med flere batteripakkeløsninger samt et bredt udvalg af e-motorer, akselkonfigurationer og førerhusvarianter.
Effekten af specifikationsvalg
DAF rutesimulatoren viser hurtigt, hvordan optimale køretøjsspecifikationer forbedrer lastbilens ydeevne ved daglig brug. Brugere af simulatoren kan justere antallet af batteripakker, chassiskonfigurationen og køretøjets vægt, så de straks kan se, hvordan det bidrager til rækkevidden og rutens lønsomhed. For detaljerede beregninger og yderligere rådgivning kan transportvirksomheder kontakte en DAF-forhandler direkte via simulatoren, som har avanceret software tilgængelig til at kunne yde en meget detaljeret rådgivning.
Tilpasset køretøjsrådgivning
Den interaktive rutesimulator er en del af DAF's tilgang til elektrisk transport. Det omfatter blandt andet rådgivning om elektriske køretøjer, løsninger til ladeinfrastruktur via Paccar Power Solutions, finansierings- og leasingløsninger, værktøjer til tilslutning og vognparkstyring, chaufførtræning og dedikeret eftersalgs- og servicesupport via DAF's forhandlernetværk i Europa og resten af verden med veluddannede mekanikere og værkstedsudstyr, der er specielt installeret til vedligeholdelse af elektriske køretøjer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
- Formand for transportfond takkede af i maj
- Transportfond har fået nyt bestyrelsesmedlem
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Samarbejde mellem lastbilleverandør og uddannelsescenter skal styrke driftsøkonomien
- Transportkoncern med selskaber i otte lande øgede aktiviteterne og løftede resultaterne
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- Vognmændene skal tænkes ind i Europas beredskab
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





