Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DEN FASTE FEMERN-FORBINDELSE:

Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri

Tirsdag 3. marts 2026 kl: 21:12
Af: Redaktionen

Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri

Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne

Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement. 


IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig. Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.


I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.


Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.


- IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer, siger Lasse Vester, der vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.    


- Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret.
       

Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision.


Om Femern Bælt-tunnelen og IVY 1&2:
  • Femern Bælt-tunnelen er 18 kilomenter lang og består af 79 standardelementer og 10 mindre specialelementer med en kælderetage til tunnelens elektronik
  • Før et standardelement kan sejles ud og nedsænkes, bliver hver ende koblet til henholdsvis IVY 1 og 2, som holder elementet flydende
  • Når et specialelement skal sejles ud, bliver IVY 1&2 samlet til ét fartøj for at gennemføre nedsænkningen.
  • IVY 1&2 er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil, der bruges, når elementet skal nedsænkes i tunnelrenden i op til 40 meters dybde med millimeters præcision


Specialfartøjet IVY 1&2 gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne. (Foto: Sund & Bælt)




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- Udenlandske dieseltyve stjal 200 liter dieselolie og blev dømt straks efter
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Tiptrailer med 36 kubikmeters kasse er sendt til Sorø
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- Svensk udspil presser på for beslutning om en fast HH-forbindelse
- Transportfond vil uddele penge til udvikling af vejgodstransporten
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Ny regering skal handle hurtigt på vejafgift og bureaukrati

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst