Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn

Torsdag 26. februar 2026 kl: 13:15
Af: Redaktionen

Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn
Overskudsjord bliver sejlet ind i store mængder, når Arkil byggemodner et nyt miljøcenter for Marius Petersen nær Aalborg Havn. (Foto: Arkil A/S)

Overskudsjord bliver sejlet ind i store mængder, når Arkil byggemodner et nyt miljøcenter for Marius Petersen nær Aalborg Havn. Når overskudjorden er fordelt, bliver det kørt slagger på som grundsikring i stedet for grus


Hvad gør man, når en potentiel kunde udbyder et projekt, hvor et areal på ca. fem hektar skal hæves med 2,5 meter i snit - 95.000 kubikmeter materialer, der skal komme et eller andet sted fra


Det var det store spørgsmål, da et hold fra Arkil A/S' anlægsafdeling i Aalborg sad og gennemgik udbuddet og snakkede om forskellige muligheder med det formål at sammensætte et tilbud, som kunden ikke kunne sige nej til.


Den oplagte løsning var at gribe telefonen og ringe til alle grusgrave i en overkommelig radius for at høre, om det overhovedet ville være muligt at skaffe så stor en mængde materialer i en brugbar kvalitet.


Men til et miljøcenter ville den løsning være baseret på et paradoks.


Masser af jord i overskud
For imens anlægsentreprenører over hele landet kører tonsvis af opgravede materialer væk fra projekter, bliver tilgængeligheden af nye materialer fra grusgravene til stadighed mindre. Og en stor del af de opgravede materialer, som skal køres væk for leve op til forskellige krav, kan sagtens bruges igen.


Med udgangspunkt i det paradoks kontaktede Arkil Blue Phoenix Danmark, det tidligere RGS, som er en af de største jordmodtagere i Danmark.


- Det viste sig, at de lå inde med så store mængder ren overskudsjord - særligt i hovedstadsområdet - at det kunne dække vores behov, siger projektleder Flemming Holm fra Arkil A/S.

Når et skib har læsset 5.000 ton jord af på kajen et par kilometer fra byggepladsen, bliver der travlt med at fordele jorden over det store areal. (Foto: Arkil A/S)


Når Blue Phoenix tager imod jord, bliver det som minimum analyseret for hver 30 ton, inden den kan kategoriseres som ren. Den kommune, hvor jorden er opgravet, bliver orienteret, og modtagerkommunen behandler sagen om jordflytning. Når det er på plads, er vejen banet for at genbruge jorden.


En del af overskudsjorden til projektet kommer fra Blue Phoenix’ plads ved Aalborg Havn, men her var der slet ikke de mængder på lager, som skulle bruges til projektet.


Så i mere end to måneder sejler skibene »Rebecca« og »Rix Atlantic« imellem Port of Aalborg og henholdsvis København og Køge. To-tre gange om ugen anløber et skib Aalborg, læsser 5.000 ton jord af og tager så turen tilbage over Kattegat efter næste last.


Og så gælder det ellers om at få hentet jorden, inden næste skib kommer til Aalborg.


Det betyder, at fem sættevognstog kører i pendulfart mellem havnekajen og byggepladsen med 38 ton på ladet. For hver skibsladning bliver det til 130 vognlæs, som i en lind strøm kører ind på kørepladevejen på byggepladsen få kilometer fra havnen.

Over walkie’en får chaufføren at vide, hvilken bås jorden skal tippes af i. Her holder en bulldozer klar til at jævne de 38 ton jord ud med det samme. Og læs efter læs bliver terrænet forhøjet. (Foto: Arkil A/S)


- Logistik og koordinering er afgørende her. For hvis vi ikke er klar til at tage imod det næste læs jord, når det kommer med lastbilen, opstår der hurtigt en flaskehals, siger Flemming Holm.


Han forklarer, at selvom vinteren har ramt Aalborg i perioder, så fortsatte produktionen på byggepladsen.


- Hvis vi afbestiller et skib, kan vi ikke være sikre på at få et nyt skib før ni arbejdsdage senere. Derfor kan det hurtigt blive til store forsinkelser, hvis ikke vi opretholder produktionen, siger han.


Slagger som bundsikring
Når terrænet har sat sig, kan projektet gradvist gå ind i næste fase. Den består af diverse ledningsarbejder og løsninger på, hvordan eksempelvis regnvand opsamles, så det kan bruges til at vaske lastbiler med.  


Men som noget af det første skal der bygges ovenpå den jord, som Blue Phoenix leverer. Her har man hos Marius Pedersen A/S stillet krav om, at bundsikringen skal udføres med slagger i stedet for materialer fra en grusgrav.


- Vi er jo en virksomhed, som ser affald som en værdifuld ressource. Derfor kigger vi også ind i mulighederne for at genbruge, når vi selv etablerer noget nyt, siger Thomas Juulsgaard Sørensen, der er regionschef hos Marius Pedersen.


Fakta om byggemodning af nyt miljøcenter nær Port of Aalborg:
  • Bygherre: Marius Pedersen
  • Rådgiver: Artelia
  • Periode: Efterår 2025 - forår 2027
Omfang:
  • Ca. fem hektar 50.000 kvadratmeter terræn hæves 2,5 meter med genbrugsjord, sand og slagger. Heraf ca. 85.000 kubikmeter jord
  • Regnvandsbassin på 5.000 kvadrateter
  • Diverse ledningsarbejder til spildevand, drikkevand, el og gadelys
  • Asfaltering af pladsen




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn
- Vi kræver at arbejdsmiljøet styrkes på vores arbejdspladser.
- Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Danmarks eksport til USA er mindre følsom over for told end tidligere
- Reducerede toldåbningstider udløser kritik fra transportorganisation
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
- Hollandske toldere fandt knap fem ton kokain skjult i elektriske magneter
- Transportkoncern har fået flere elektriske lastbiler
- Tre-akslet trækker er rullet til Sorø

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst