Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Statsadvokaten frafalder sag mod olieselskab om udledning af kemikalier

Onsdag 25. februar 2026 kl: 11:31
Af: Redaktionen

Statsadvokaten i Viborg har truffet afgørelse i sag om udledning af kemikalier i forbindelse med udvinding af olie og gas i Nordsøen. Sagen startede 2. oktober 2017, hvor Miljøstyrelsen anmeldte Maersk Olie og Gas A/S for overtrædelse af udledningsbekendtgørelsen for at have udledt et kemikalie med rød fareklassificering uden tilladelse og i strid med virksomhedens løbende udledningstilladelser i perioden fra 1. oktober 2009 til 1. juli 2017

Statsadvokaten i Viborg vurderer, at det ikke kan bevises ved en domstol, at det nu tidligere A.P. Møller Mærsk-ejede selskab, Maersk Olie og Gas A/S, der i dag hedder TotalEnergies EP Danmark A/S og er ejet af franske Total, handlede forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med udledningen af kemikaliet og dermed på en strafbar måde har overtrådt udledningsbekendtgørelsen.


Efterforskningen blev indledningsvist standset i marts 2019, men i august 2019 besluttede anklagemyndigheden at genoptage efterforskningen mod TotalEnergies EP Danmark A/S. Det skete på baggrund af en henvendelse om nye oplysninger i sagen fra en tidligere medarbejder. Politiet har i den forbindelse blandt andet afhørt flere tidligere medarbejdere i Maersk og bedt myndighederne i Norge og Storbritannien om retshjælp til efterforskningen vedrørende leverandørens, Clariant Oil Services Scandinavia AS Norge, og producentens, Synthite Limiteds, rolle i sagen. 


Efterforskningen har afdækket, at det omtalte kemikalies produktsammensætning, og dermed miljøklassifikation, blev ændret uden, at selskabet var orienteret om ændringen.


Statsadvokaten i Viborg lægger til grund for afgørelsen, at selskabet i den anmeldte periode har udledt et rødt kemikalie, og at det skete uden tilladelse og i strid med vilkårene i virksomhedens udledningstilladelser. 


Men forudsætningen for at kunne pålægge TotalEnergies EP Danmark A/S straf er, at det kan bevises - ud over enhver rimelig tvivl - at selskabet i gerningsperioden handlede forsætligt eller uagtsomt. 


- Det er i den sammenhæng vores vurdering, at der ikke kan føres det nødvendige bevis for, at Maersk var bekendt med eller burde være bekendt med, at det røde kemikalie var tilstede i det produkt, som blev anvendt, siger specialanklager Bjørn Dahl Uhre Larsen, Statsadvokaten i Viborg.


Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger har Statsadvokaten derfor besluttet at opgive sigtelsen mod TotalEnergies EP Danmark A/S for at have handlet i strid med udledningsbekendtgørelsen, 


På grund af forældelse af strafansvaret er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen af, om Clariant Oil Services Scandinavia AS Norge og/eller Synthite Limitied har begået noget strafbart relateret til udledningen af det røde kemikalie.

 



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Elektriske lastbiler fra Sverige rækker op til 700 kilometer
- Batteri-elektriske lastbiler kan dække flere transportopgaver
- Vognmand i Støvring sætter tre lastbiler i to-holdsskift for at være mere brændstof-effektiv
- El-lastbiler og el-busser kan lade i Aarup på Fyn
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
- Olietransporten gennem danske farvande er steget med knap 60 procent på fire år
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst