Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikken på Storebælt slog rekord i 2025

Mandag 19. januar 2026 kl: 11:45
Af: Redaktionen

Godt 14 millioner køretøjer kørte sidste år over Storebælt. Dermed blev 2025 et rekordår for broen mellem Fyn og Sjælland. Hos Sund & Bælt peger man på, at væksten til dels skyldes en målrettet indsats for at holde broen farbar døgnet rundt

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen, hvilket var det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og omkring en halv millioner flere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.


Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler. Rekorden blev sat til trods for, at 2024 var et skudår og dermed havde én dag mere med trafik. 2025 bød også på månedsrekord, først i juli og derefter igen i august.  


- Vores vigtigste opgave er at sikre mobiliteten mellem Øst- og Vestdanmark, og en del af forklaringen er, at vi har gjort en meget stor indsats for at holde broen mest muligt åben. For eksempel ved at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejde på de tidspunkter, hvor det generer færrest muligt bilister, og en række tiltag til at modvirke de uheld, der kan skabe køer på broen, siger Mikkel Hemmingsen, der er administrerende direktør i Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen.


Sund & Bælt har de seneste år arbejdet fokuseret med at forbedre sikkerheden for trafikanterne ved blandt andet at investere i nye vindskærme, bedre varsling om trafikforhold og mobile autoværn, så trafikken hurtigt kan flyttes mellem banerne efter behov.


I 2025 var der også ekstraordinære begivenheder, der kunne mærkes på Storebælt. Da den britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby, kunne det måles direkte i trafiktallene. Netop i ugen hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer - 1,2 procent over den tidligere rekord fra uge 31 i 2022. 


Også på døgnniveau blev der sat nye rekorder i begge retninger, hvor den østgående døgnrekord blev slået én gang, mens den vestgående døgnrekord blev slået tre gange i løbet af 2025. 



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Færgedriften mellem Danmark og Tyskland er blevet mere elektrisk
- Antallet af nyregistrerede lastbiler er steget
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
- Problemer med posten - kørekort kan hentes hos Borgerservice
- Affalds- og genbrugskoncern køber tre vognmandsforretninger
- Vognmand fik tre klasse 3-lastbiler leveret samme dag
- Vinterkulde fik flere til at sejle med hurtigfærger over Kattegat
- Traditionelle mandefag har fået flere kvinder under uddannelse
- Fynsk vognmand med blomsterekspertise har fået nye tip-trailere
- Lastbilchauffør er blevet sigtet efter jernbaneulykke

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst