Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden

Onsdag 10. december 2025 kl: 12:47
Af: Redaktionen

Fire hold elever og lærlinge fra AMU Nordjyllands transportuddannelser kan i 2026 se frem til studieture til Nuuk, Edinburgh, Budapest og Hamburg. FDE Fonden har valgt at støtte alle fire projekter, som på hver deres måde bidrager til elevernes faglige udvikling, personlige dannelse og fællesskab på uddannelserne

Studieturene indgår som en del af elevernes uddannelsesforløb og giver dem indsigt i alt fra godstransport og logistikmiljøer til praktiske problemstillinger i andre transportsammenhænge. For flere af holdene fungerer studieturene samtidig som afsæt for projekter i forbindelse med svendeprøven, hvor eleverne arbejder med uddannelsesrelevante temaer og får et bredere perspektiv på branchen.


- FDE Fondens støtte gør det muligt at gennemføre spændende studieture med højt fagligt, kulturelt og socialt indhold. For mange elever er det første gang, de rejser til udlandet, og turene giver indblik i andre europæiske transportvirksomheder og chaufførers hverdag - en stor øjenåbner. En kæmpe tak til FDE Fonden for at gøre dette muligt,, siger Bent Laugesen, der er faglærer hos AMU Nordjylland.


Hos FDE Fonden fremhæver man, at det betyder meget, når de støttede projekter formår at løfte de unge både fagligt og socialt.


- Der ligger et stort engagement i de her studieture, og de giver de unge oplevelser, fællesskaber og en faglig viden, som de kan bruge længe efter uddannelsen. Det støtter vi meget gerne op om, siger Jens Iwer Petersen, der er formand for FDE Fonden.


FDE Fonden støtter to gange årligt projekter, der styrker faglighed og udvikling i transportbranchen. I den seneste runde har 26 projekter fået støtte for i alt 1,2 millioner kroner.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst