Distributør af blade er blevet indklaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Torsdag 4. december 2025 kl: 12:00
Af: RedaktionenForlagsvirksomheden Story House Egmont, der blandt andet udgiver Alt for damerne, Anders And og Euroman, har indklaget distributionsselskabet Dao - Dansk Avis Omdeling A/S - for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om Dao misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Forlagsvirksomheden peger på, at Dao fra årsskiftet vil opnå monopol på området, når PostNord stopper med omdeling af brev- og magasinforsendelser
Story House Egmont angiver, at baggrunden for at indklage Dao for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er, at Dao, der har Berlingske, JP/Politikken og Jysk Fynske Medier som ejere, har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade
- Det er meget voldsomme prisstigninger, vi ser ind i fra årsskiftet. Dao hæver samlet set priserne med knap 40 procent, mens nogle titler bliver ramt af prisstigninger på helt op mod 370 procent, siger Frank Vilstrup, der er direktør for Consumer Magazines i Story House Egmont.
- I vores øjne er der absolut intet i distributionen eller det omkringliggende samfund, som berettiger sådanne prisstigninger. Derfor har vi valgt at indklage Dao for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om prisstigningen er rimelig i lyset af, at Dao har opnået de facto monopol på mediedistribution - og om der er tale om misbrug af den dominerende stilling i markedet, siger han videre.
Story House Egmont fremhæver, at Dao's nye priser er markant højere end de priser, som selskabet betaler for bladdistribution i Sverige og Norge, og de kan få store konsekvenser for de danske magasiner og ugeblade, herunder børneblade.
Story House Egmont vurderer, at prisstigningerne kan gøre det særdeles vanskeligt for nogle titler at blive ved med at udkomme, og at det vil påvirke mediemangfoldigheden.
- Vores magasiner og ugeblade spiller en vigtig rolle i samfundet, da vi når ud til danskere i hele landet, som ikke abonnerer på andre publicistiske medier og aviser, ligesom vores børneblade er med til at stimulere læselyst hos børn, siger Frank Vilstrup.
Han fremhæver, at stigningen i distributionspriserne vil medføre en meget stor risiko for, at ugeblade og magasiner falder som dominobrikker, hvilket vil gå ud over de mange mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag, som modtager blade fra koncernen.
- De modtager originalt produceret dansk indhold, som bidrager med indsigt, underholdning og sammenhængskraft. Blot for at sætte tingene i relief, så overstiger prisstigningen fra Dao hele det beløb, vi modtager i magasinstøtte i 2025. Det har næppe været politikernes intention med magasinpuljen, som netop skulle støtte op om magasiner og ugeblade, siger Frank Vilstrup.
'
Lidt om Story House Egmont:
- Story House Egmont er en del af mediekoncernen Egmont og udgiver magasiner og ugeblade i 24 lande
- I Danmark står Story House Egmont bag magasiner som Euroman, Alt for damerne, Hjemmet, Eurowoman, Gastro og RUM
- Story House Egmont har også en portefølje af børneblade som eksempelvis Anders And, Basserne, Wendy, og Avengers
- Egmont er en fond, hvor overskuddet går til at udvikle medieforretninger og støtte børn og unge i svære livsvilkår i at skabe et godt liv
Et opslag i CVR-registeret viser, at Dao - Dansk Avis Omdeling A/S - sidste år havde et resultat på 33 millioner kroner. Soliditetsgraden var 57 procent, balancen på 459,1 millioner kroner og egenkapitalen på 263,1 millioner kroner.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Distributør af blade er blevet indklaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Tilskudsmodtagere og projekter kan ses på en liste
- Tre kørte for hurtig ved vejarbejde - og mistede kørekortene
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Europæisk megawatt-ladenetværk får støtte fra EU
- Ny bekendtgørelse åbner for 4,2 meter høje køretøjer - og øget totalvægt
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
- Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed op til jul
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Entreprenør på Nordøstfyn har fået fire-akslet tip-trailer ti freelance-opgaver
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





