Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
Onsdag 3. december 2025 kl: 12:49
Af: Redaktionen
Den paneuropæiske ejendomsinvestor, ejendomsudvikler og kapitalforvalter, Verdion, har planer om at skabe en ny intermodal fragtterminal med tilhørende erhvervsområde på Adamshøj Gods ved Ringsted med direkte tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen. Terminalen vil kunne skabe et stort antal lokale job og blive et førende intermodalt knudepunkt på Sjælland
Planerne om den nye intermodale fragtterminal, der har fået navnet "iPort Zealand" og er en investering på omkring en milliard euro - cirka 7,45 milliarder kroner - blev præsenteret af Version onsdag.
Version peger på, at transportknudepunktet iPort Zealand ud over at skabe arbejdspladser i Ringsted-området også får en strategisk nøgleposition i den såkaldte STRING-megaregion, der strækker sig fra Oslo til Hamborg. iPort Zealand vil blive et centralt omdrejningspunkt for godstransporten i regionen, som omfatter fire lande og syv større byer og forbinder over 14 millioner mennesker i Nordeuropa.
På den nye internationale godsterminal vil man kunne omlaste sættevogne, containere og veksellad mellem vej- og jernbanetransport, og når Femern Bælt-forbindelsen står færdig, vil iPort Zealand kunne sørge for en hurtigere, mere effektiv og sammenhængende transport af varer som eksempelvis medicin, dagligvarer, byggematerialer og andre værdifulde produkter – til både danskere og vores nordiske nabolande.
Formålet med iPort Zealand er at fungere som et højeffektivt logistikknudepunkt, der forbinder import og eksport mellem Nordeuropa og de nordiske lande. Version fremhæver, at Sjælland samtidig vil få betydelige økonomiske fordele ved at tiltrække nye virksomheder til området.
På området omkring terminalen vil Verdion opføre op mod 570.000 kvadratmeter til logistik, lettilgængelige industribygninger og anden erhvervsbebyggelse - eksempelvis faciliteter til højteknologiske produktionsvirksomheder og medicinalindustrien. Projektet forventes at skabe flere tusinde nye arbejdspladser i Ringsted og omegn.
Terminalen designes til at håndtere mindst 12 fuldlængdegodstog om dagen, syv dage om ugen. Hvert tog kan erstatte omkring 60 fjerntransporter med lastbiler og dermed frigøre kapacitet på vejnettet. I den forbindelse peger man hos Version på, at godstog udleder op mod fire gange mindre CO2 end et tilsvarende antal lastvognstog.
Verdion arbejder tæt sammen med lokale og nationale aktører om de detaljerede planer for området med henblik på at kunne levere ny bebyggelse i takt med tunnelen under Femern Bælt åbner.
Om iPort Zealand:
- iPort Zealand placeres ved skæringspunktet mellem Danmarks øst-vest og nord-sydgående jernbanekorridorer med forbindelse til Vestdanmark over Storebælt, Hamborg via Femern-forbindelsen og Göteborg og Stockholm via Øresundsbron umiddelbart ved Motorvej E20
- Projektet bygger videre på Femern-forbindelsen, der bliver verdens længste kombinerede vej- og jernbanetunnel og vil forkorte rejsetiden mellem Hamborg og København med to timer med tog og med 70 minutter i bil
- Alle bygninger opføres efter høje bæredygtighedsstandarder med fokus på energi- og ressourceeffektivitet og certificeres af en internationalt anerkendt instans
Om Verdion:
- Verdion er en ejendomsinvestor, -udvikler og -kapitalforvalter specialiseret inden for industri- og logistiksektoren med aktiviteter over hele Europa. Verdion udvikler logistikfaciliteter med høje tekniske specifikationer og standarder for store e-handels-, produktions- og tredjepartskunder, opkøber strategiske udviklingsområder og investerer i indkomstbringende aktiver, der har potentiale til at skabe merværdi via teknisk innovation og udviklingsekspertise
- Verdion's hovedkontoret ligger i London, og virksomheden har desuden kontorer i Düsseldorf, Frankfurt, København og Stockholm. Verdion blev grundlagt i 2010 af Michael Hughes og har siden da skabt en europæisk logistikportefølje på 3,3 milliarder euro, som består af både nye udviklingsprojekter og eksisterende aktiver til værdiskabende investeringsstrategier i Tyskland, Storbritannien, Norden og Beneluxlandende
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- Svensk udspil presser på for beslutning om en fast HH-forbindelse
- Transportfond vil uddele penge til udvikling af vejgodstransporten
- Fagforeninger vil slå tre afdelinger sammen
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Ny regering skal handle hurtigt på vejafgift og bureaukrati
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn
- Vi kræver at arbejdsmiljøet styrkes på vores arbejdspladser.
- Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





