Stort færgerederi køber Østersøens nordligste færgerute med CO2-neutral drift
Tirsdag 4. november 2025 kl: 13:38
Af: Redaktionen
Færgen »Aurora Botnia« sejler på biogas i kombination med batteridrift.
Det svenske færgerederi, Stena Line, har overtaget rederiet NLC Ferry Ab Oy/Wasaline og driften af færgerute mellem Umeå i Sverige og Vaasa i Finland. Med overtagelsen af færgeselskabet og færgeruten, der er den nordligste i Østersøen, styrker Stena Line sin position i området
- Vi er glade for at kunne overtage ansvaret for Wasaline og forbindelsen mellem to vigtige regioner og byerne Umeå og Vaasa, siger Niclas Mårtensson, der er administrerende direktør i Stena Line.
Den eksisterende færgeforbindelse mellem Umeå og Vaasa drives i dag af Wasaline, som ejes af de to byer gennem selskabet Kvarken Link. Under den nye aftale overtager Stena Line NLC Ferry og dermed driften af Wasaline. Færgen »Aurora Botnia«, der sejler på ruten, vil fortsat være ejet af Kvarken Link.
- Det er strategisk vigtigt at sikre, at forbindelsen mellem Vaasa og Umeå både fortsætter og får mulighed for at vokse fremover. Samarbejdet med Stena Line gør det muligt at videreudvikle vores arbejde med både driftseffektivitet og miljø. Wasalines medarbejdere, både på land og til søs, fortsætter som hidtil, og sammen kan vi skabe nye muligheder for regionen, siger administrerende direktør i Wasaline, Peter Ståhlberg.
I juli i år indgik Wasaline en biogasaftale med Gasum og en FuelEU Maritime-puljeaftale med Stena Line, som betyder, at ruten mellem Umeå og Vaasa er den første internationale CO2-neutrale skibskorridor.
Stena Line fremhæver, at rederiet med opkøbet styrker sin position som en af de førende aktører inden for bæredygtighed i færgebranchen.
- Med Wasaline får vi ikke blot en færge med den nyeste miljøteknologi, som kan sejle CO2-neutralt på regelmæssig basis. Vi får også adgang til nye grønne brændstoffer og en stærk transportforbindelse mod Göteborg og Trelleborg, og videre ud i Europa, siger Niclas Mårtensson fra Stena Line.
I Umeå Kommune peger Hans Lindberg, der er kommunalbestyrelsesformand, på. At Umeå Kommune sammen med Vaasa Kommune har vist, at forbindelsen over Kvarken både er vigtig og økonomisk bæredygtig - også i en tid, hvor infrastruktur og beredskab har fået ny betydning.
- For os i Umeå handler det om at styrke robusthed og udviklingsmuligheder i vores region, siger Hans Lindberg.
Frans Villanen, der er formand for byrådet i Vaasa peger på, at satsningen på forbindelsen blev realiseret takket være Wasaline's direktør Peter Ståhlberg og hele Wasaline-holdet.
- Den årlige vækst i passager- og fragtvolumen viser, at beslutningen var rigtig. Nu er tiden kommet til at overlade driften til en større aktør med de ressourcer og kompetencer, som vi ikke selv besidder. Vi deler Stena Lines vision og er glade for aftalen, siger Frans Villanen.
Opkøbet skal nu godkendes af byrådene i Umeå og Vaasa, hvilket forventes at ske i løbet af november. Transaktionen forudsætter også de sædvanlige myndighedsgodkendelser. Overdragelsen ventes gennemført i begyndelsen af 2026.
Stena Line er en af Europas førende færgeoperatører med 20 ruter i Nordeuropa og Middelhavet. I Østersøområdet driver Stena Line i dag ruterne Trelleborg - Rostock, Karlskrona - Gdynia, Ventspils - Travemünde og Nynäshamn - Liepaja. Med tilføjelsen af Umeå - Vaasa får Stena Line sin femte Østersørute.
Lidt om Wasaline:
- Wasaline er verdens nordligste rederi og driver daglige passager- og fragtruter mellem Vaasa i Finland og Umeå i Sverige
- Wasaline er det første CO2-neutrale rederi i Østersøen
- Rederiets færge »Aurora Botnia« sejler på biogas og batterier og er tildelt det finske kvalitetsmærke Key Flag Symbol for sin nationale betydning
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




