Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Prisen for udlandsbreve falder til 46 kroner

Tirsdag 4. november 2025 kl: 13:22
Af: Redaktionen

Dao - Dansk Avis Omdeling A/S - der er ejet af JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier og Berlingske Media, overtager fra torsdag 1. januar 2026 omdelingen og indsamlingen af udlandsbreve fra PostNord. PostNord vil fortsat sørge for, at der bliver omdelt og indsamlet udlandspakker, ligesom de varetager opgaverne i den internationale postterminal i Kastrup. En midlertidig model som følge af PostNords udtræden af brevmarkedet har udløst behov for en statslig finansiering på 110 millioner kroner


- Som en del af postaftalen skal vi tage hånd om udlandspost. Den mest markante forandring for dem, der skal sende et brev til udlandet er, at det bliver lidt billigere, siger transportminister Thomas Danielsen (V).


Transportministeriet oplyser, at PostNord's udtræden af brevmarkedet i Danmark har betydet, at der har været behov for at finde en midlertidig løsning, hvor dao overtager indsamling og udbringning af udlandsbrevene samt nationale rekommanderede breve og forkyndelsesbreve i 2026. PostNord vil fortsat stå for de opgaver, der løses i den internationale postterminal i Kastrup. Den midlertidige model kræver statslig finansiering på 110 millioner kroner (2025-priser). 


PostNord vil også fremover omdele og indsamle udlandspakker.


Når PostNord fra nytår ikke længere deler breve ud i Danmark, og dao overtager udlandsbrevene, falder prisen på at sende et brev til udlandet fra de nuværende 50 kroner til 46 kroner. Da brevene bliver håndteret af dao, skal de frankeres med postmærker fra dao. Derudover skal de indleveres i en dao-shop, eller man kan bruge daos service og få hentet brevet hjemme mod et gebyr. 


Post Danmarks frimærker vil fra 1. januar 2026 ikke længere være gyldige. Ubrugte frimærker vil i en begrænset periode i 2026 blive refunderet hos PostNord.


Interesserede kan læse mere om, hvordan man sender breve med dao her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst