Salgskonsulent bliver Solutions Sales Manager
Tirsdag 7. oktober 2025 kl: 10:07
Af: RedaktionenNicki Rasch, som de seneste fem år været salgskonsulent hos Scania Danmark med base i Ishøj i salgsteam Øst med ansvar for kunder i Københavnsområdet, er tiltrådt som Solutions Sales Manager i samme salgsteam
![]() |
Dermed bliver det komplekse finansielle løsninger, Nicki Rasch fremadrettet skal tage sig af og supportere sine salgskolleger med, når der er brug for det.
Nicki Rasch beholder en del af sine nuværende kunder, ligesom han vil blive inddraget i at tilpasse de rigtige helhedsløsninger for langt flere kunder i fremtiden.
- Der er en god del af mine kunder, jeg ikke slipper. Og man kan sige, at i stedet får alle kunder i øst en ekstra partner på den finansielle del af deres lastbilkøb. Jeg ser det som en styrke for os som salgsteam, at vi kan supportere hinanden på den bedst mulige måde og dermed finde de absolut bedste løsninger for vores kunder. Det er jo det, det handler om for os, siger Nicki Rasch.
Han understreger, at han i den nye rolle vil lægge vægt på helhedsløsninger, kunderelationer og stærke partnerskaber. Og så indrømmer han, at vognbaneskiftet fra salg af lastvogne til finansiel manager også fylder ham med ærefrygt.
- Det er en ny rolle for mig. Det er stort og det er en enormt vigtig del af vores kunders grundlag for at kunne drive deres forretning derhen, hvor de ønsker. Derfor går jeg naturligvis til opgaven med stor respekt og med vores kunders behov som det vigtigste pejlemærke. Jeg har sagt ja fordi, jeg synes, rollen lyder som det rette for mig, og fordi jeg gerne vil bygge videre på det, jeg er dygtig til, siger Nicki Rasch, som fortsat vil være at finde på kontoret i Ishøj.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Entreprenør tager maskinerne på ny fire-akslet maskintrailer
- Vognmand i Holstebro kan sætte to stjerner i stikket
- Investeringer i land-infrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase
- Færre færger fragtede flere biler
- - Det er tilfredsstillende
- Ændringer i køre- og hviletidsbekendtgørelsen bliver udsat
- Decembers nummer ét var dobbelt så stor som nummer to
- Ulovlige overhalinger udløste straksbøder
- Danske køretøjer kan synes i udlandet
- Bestanden er vokset med en procent
- Tysk transportvirksomhed har fået køletrailer nummer 1.000
- Batteri-elektrisk færger har fået sit navn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)



