Jysk sengelager bygger nyt distributionscenter i Spanien
Torsdag 2. oktober 2025 kl: 12:54
Af: Redaktionen
(Illustration: Jysk)
Jysk, der blev grundlagt af Lars Larsen, som med gode tilbud åbnede sin første butik i Aarhus i 1979 med navnet Jysk Sengetøjslager, har valgt Grupo Bertolín som hovedentreprenør for opførelsen af et nyt og avanceret distributionscenter i Almenara i nærheden af Valencia i det østlige Spanien
Det nye distributionscenter, der skal opføres på en 274.000 kvadratmeter stor grund i Almenara, vil have plads til 182.500 paller og forventes at blive certificeret i henhold til LEED Gold-standarden med solceller på taget, der skal levere energi til anlægget.
Centret vil også fungere som det nye hovedkontor for Jysk Spanien og Portugal og bliver arbejdsplads for omkring 250 medarbejdere.
Jysk har også skrevet kontrakter med to partnere om de centrale logistiksystemer. AR Racking skal levere en skræddersyet lagerløsning, der maksimerer kapaciteten og driftseffektiviteten, mens Körber skal levere et system til håndtering af materialer, der sikrer et sporbart, afbalanceret og synkroniseret flow gennem hele ordrebehandlingsprocessen.
Körber Pick & Pack Center vil tilbyde medarbejderne en fleksibel, hurtig og ergonomisk proces til at plukke ordrer.
Byggeriet af det nye distributionscenter forventes at begynde i første kvartal af 2026 og stå klar i 2028.
Jysk's lejede distributionscenter i Cheste vest for Valencia vil fortsætte med at levere til butikker i Spanien, Portugal og Marokko frem til, det nye distributionscenter er i drift.
Fakta om det nye distributionscenter:
- To højlagre med 182.500 pallepladser, betjent af 20 kraner
- To RGV-baner til palletransport på 1,5 kilometer skinner
- Shuttle-lagersystem med plads til over 200.000 kasser
- Robotbaseret lagersortering og automatiseret bakkeopfyldningssystem
- Automatiseret robotløsning til tømning af bakker og kasser
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
- Varebil fra lastbilproducent er produceret i over 200.000 eksemplarer
- Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




