Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab åbner lynladeanlæg til lastbiler i Kolding

Torsdag 12. juni 2025 kl: 13:07
Af: Redaktionen


Uno-X Truck åbner for lynladning af lastbiler og busser på sit truck-anlæg på Merkurvej nord for Bramdrupdam-afkørslen i den nordlige del af Kolding

Det nye ladeanlæg, der har en 400 kW lynlader med to udtag, bliver Uno-X Trucks' femte ladeanlæg til den tunge transport.


Med lynladeanlægget i Kolding er Uno-X Trucks oppe på fem anlæg målrettet lastbiler og andre tunge elektriske køretøjer.


De fire andre ligger i Nyborg, Horsens, Vejen og Nørresundby. Ifølge markedsdirektør hos Uno-X Truck, Michael B. Hansen, er etableringen i Kolding et direkte svar på den stigende efterspørgsel efter offentlige lademuligheder til den tunge transport.


- Vi arbejder målrettet på at være tilgængelige dér, hvor vores kunder har brug for os. Med lynladning i Kolding styrker vi dækningen i en vigtig del af landet og fortsætter vores arbejde med at udvikle en landsdækkende infrastruktur. Kunderne efterspørger tilgængelige og driftssikre løsninger. Det imødekommer vi her, siger Uno-X Truck's markedsdirektør, Michael B. Hansen.

Ud over lynladere på egne anlæg tilbyder Uno-X Truck også opladning hjemme hos kunderne selv.


- Vi oplever, at behovene varierer meget blandt vognmændene i branchen. Nogle har brug for hurtig adgang til opladning på farten, mens andre har gavn af depot- og hjemmeladning. Vi tilbyder alle tre dele, fordi vi tror på, at det er den samlede løsning, der gør forskellen, siger han.


Fokus på fremtidens transport

Etableringen i Kolding er en del af Uno-X Truck's indsats for at understøtte elektrificeringen af branchen. Uno-X Truck er ved at etablere de næste anlæg, som skal åbne i Padborg og Køge i løbet af sommeren. 


- Vi er i dialog med mange virksomheder, og vi mærker en voksende interesse for elektrificering. Det er nu, vi skal sikre, at infrastrukturen følger med. Derfor er vi klar til at skalere i takt med markedets behov, siger Michael B. Hansen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brændstofleverandør i Hobro har solgt sin virksomhed
- EU-Kommissionen bekræfter, at regummierede dæk opfylder EU's bæredygtighedskriterier
- Energiselskab åbner lynladeanlæg til lastbiler i Kolding
- Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
- Rastepladser på E45 i Sønderjylland bliver udbygget med lynladestandere
- Svensk afgiftsændring påvirkede salget af dieselolie og Danmarks CO2-regnskab
- CO2-udledningen fra vejtransporten falder
- Lastbilimportør vil hjælpe vognmænd med at søge puljemidler
- Dagligvarerkoncern kører flere elektriske varebiler ind i hjemmeleveringen
- Dieselmanipulation udløser straffe til fire personer hos tysk bilkoncern
- Fredag 23. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Batteri-elektrisk lastbil med diesel generator levede op til forventningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst