Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ORGANISATION FOR ENERGILEVERANDØRER:

CO2-udledningen fra vejtransporten falder

Onsdag 4. juni 2025 kl: 11:22
Af: Redaktionen

CO2-udledningen fra vejtransporten falder

Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark, der er arbejdsgiver- og brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører i Danmark

Faldet begyndte tilbage i 2010’erne, hvor man begyndte at blande biobrændstoffer i den traditionelle benzin og dieselolie. Men det største fald skyldes ifølge Drivkraft Danmarks statistik elektrificeringen af transporten - i første omgang skiftet til elektriske personbiler.


- Det er fantastisk at se, at kurven nu endegyldigt er knækket. Branchen arbejder benhårdt for den grønne omstilling af transporten, og her viser det hårde arbejde nu virkelig resultater. Vores medlemmer investerer fortsat milliarder i elektrificering, og derfor ved vi med sikkerhed, at CO2-udledningen fra transporten vil fortsætte nedad, siger direktør i drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte.


Flere lademuligheder gør el-drift enklere
Drivkraft Danmarks medlemmer har udbygget et landsdækkende net af lynladestationer med over 2.000 ladepladser, der gør det nemt at lade.


I den tunge transport er antallet af offentlige ladestationer fra Drivkraft Danmarks medlemmer steget fra én i 2023 til 18 i foråret 2025. Her peger organisationen på, at der endnu flere CO2-reduktioner at hente.


- Vi skal have endnu flere lastbiler til at køre på el, men mange vognmænd er stadig usikre - og med god grund - da det er en stor investering. Derfor lancerede Drivkraft Danmark for nyligt viden-portalen eltiltrucks.dk, som giver gode råd og viden til de mange vognmænd, der overvejer, om deres næste investering skal være en el-lastbil, siger Jacob Stahl Otte.


Drivkraft Danmarks medlemmer har som mål at etablere 100 åbne ladestationer til den tunge transport i 2030.
.

Samlet er CO2-udledningen fra transporten faldet med mere end 3 millioner ton, siden den toppede i 2007.


Interesserede kan hente Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark her:


Lidt om Drivkraft Danmark:
  • Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører i Danmark
  • Blandt medlemmerne er landets to raffinaderier og energiselskaber, der repræsenterer over 2.200  tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsyningsselskab indgår CO2-aftale med energivirksomhed
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
- Kinesiske busproducenter har 60 procent af markedet
- Fredag 25. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Svensk havn har taget endnu et skridt mod landstrøm til container- og bilskibe
- Emissionsfrie færge har sejlet testsejlads i Marmarahavet før afgang mod Femern Bælt
- Hurtigfærger skal være elektriske
- Grøn omstilling kræver stabile rammer og handling bag ambitionerne
- Esbjerg fik besøg fra EU - dansk skibsfart og grøn energi var i fokus
- Fredag 18. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Kunstig intelligens skal hjælpe med øget genanvendelse af plast og mindre CO2-aftryk
- Prisen på dieselolie var højest i januar

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst